Danmark har i mange år været førende inden for produktion af vindmøller. Hvis vi i fremtiden vil forsætte med at fastholde denne position, er det vigtigt, at vi bliver ved med at udvikle og forske i vindmølleteknologi. Foredraget handler især om de værktøjer, der er brug for til at konstruere fundamenter til fremtidens hav-vindmøller.

Danskernes Akademi

Rasmus Tofte Klinkvort - Fundering af havvindmøller?

Vindmøller producerer strøm, når det blæser, men vi har også brug for strøm, når ikke det blæser. En løsning på dette problem er at lave vindmøllestrøm om til brint og naturgas.

Søren Linderoth - Når vindmøllestrøm bliver til brint og naturgas

Fiskeolie kan udvindes til brug til fiskeoliekapsler og fødevarer. Det er sundt. Men hvorfor? Og hvor kommer olierne fra? I foredraget gennemgår Charlotte Jacobsen hvordan fiskeolierne produceres og oprenses, og kvalitetskravene til fiskeolien i forhold til harskning. For er harske fiskeolier også sunde? Og er der nok fiskeolie til at dække vores behov fremover?

Charlotte Jacobsen - Hvordan producerer man fiskeolie?

En af de store udfordringer i forhold til fiskeolieberigede fødevarer er harskning af fiskeolien. Men hvorfor er det interessant at berige fødevarer med fiskeolie? Og hvilke strategier er der brug for for at forhindre harskning af produkterne?

Anna Frisenfeldt Horn - Sunde fødevarer tilsat Omega-3; muligheder og udfordringer

Små flyvende robotter – såkaldte mini-droner – vinder mere og mere indpas og har et væld af anvendelsesmuligheder med alt fra billigt legetøj til luftfotos og eftersøgning af forsvundne personer. Øjenstyringsteknologi gør det nu tillige muligt at kontrollere mini-dronerne med blikket, og dermed gøre dem endnu smartere. I foredraget giver seniorforsker Alexandre Alapetite fra DTU og John Paulin Hansen fra ITU et indblik i de øjenstyrede droners potentiale. Forskerne forestiller sig at den personlige drone kan komme til at ændre vores måde at omgås hinanden på – på samme måde som den personlige computer og mobiltelefoni har gjort det.

Alexandre Alapetite og John Paulin Hansen - Øjenstyring af flyvende droner

Skove optager store mængder kuldioxid fra atmosfæren gennem fotosyntese. En del af kulstoffet bindes i vedmasse og jord. Derved modvirker skovene de globale klimaændringer. En lille ændring i træernes vækstbetingelser kan dog forskyde den hårfine balance betydeligt. Professor Kim Pilegaard fra DTU Kemiteknik giver et indblik i skovenes kulstofbalance, og hvordan den kan påvirkes af fremtidens klima.

Kim Pilegaard - Skoven som kulstoflager i et ændret klima

Både Grønland og dele af Antarktis smelter hurtigt i takt med klimaændringerne. Satellitter kan måle isens ændringer præcist, men tolkningen af data kan være kompliceret. I foredraget giver afdelingsleder Rene Forsberg fra DTU-Space resultater fra de sidste 10 års satellitmålinger, bl.a. fra et netop afsluttet større NASA-ESA forskningsprojekt, hvor der for første gang er fundet god overensstemmelse mellem de forskellige målinger af isen, og den tilsvarende stigning i det globale havniveau.

René Forsberg - Den smeltende indlandsis; hvad satelitterne fortæller om Grønland og Antarktis

Det kommer til at dreje sig om, hvordan man på en supercomputer ud fra naturlovene - kvantemekanik og statistisk termodynamik - i dag kan designe nye og forbedrede katalysatorer til industrielle processer. Disse katalysatorer bruges i dag til at fjerne giftige stoffer fra udstødning, kraftværksrøg og olie. Vores evne til at design nye katalytiske materialer vil afgøre om vi formår at omlægge vores energiforbrug til vedvarende energikilder. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 20. september 2010.

Thomas Bligaard - Fra kvantemekanik til katalysatordesign

Forelæsningen kigger på matematiske aspekter i tilknytning til de store filosofiske og teologiske begreber 'uendelighed' og 'evighed'. Kan man blive ved med at dele i det uendelige? Er bevægelse overhovedet mulig? Er universet begrænset? Hvad er det evige liv? Store spørgsmål, som har optaget homo sapiens til alle tider. Uendelige processer er afgørende i matematikken, men først omkring år 1900 fik man hold på det matematiske uendelighedsbegreb. I matematikkens idealiserede verden kan man sætte tal på graden af uendelighed og ligefrem regne med disse tal. Uendelighed og evighed hører på samme tid til de dybeste og mest fascinerende begreber i tænkningens historie. Med matematikkens hjælp kan man komme rundt om uendeligheden, uden at det tager en evighed, mens den filosofiske og teologiske diskussion fortsætter. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 11. januar 2010.

Vagn Lundsgaard - Rundt om uendeligheden

Forelæsningen omhandler fremtidens kvantecomputer og den teknologi, som den er baseret på. De logiske operationer i en kvantecomputer kan ikke beskrives med de klassiske, fysiske love, men med en underlig ny slags fysik, der strider mod al sund fornuft - kvantefysikken, forklarer Ulrik Lund Andersen fra DTU. Fysikken giver anledning til ekstremt effektfulde og hurtige computeralgoritmer, som ikke kan udføres på nutidens klassiske computere. Der er derfor en verdensomspændende jagt på udvikling af den kvanteteknologi, der muliggør kvantecomputeren. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 2. marts 2010.

Ulrik Lund Andersen - Fremtidens kvantecomputer

Livet i havet udfolder sig i en utilgængelig verden, der er meget forskellig fra den, vi kender. Vores viden om livet i havet er derfor ringe sammenlignet med vores forståelse af livet på landjorden. Samtidig er vi afhængige af havets biologi: 1/5 af jordens befolkning lever af havets ressourcer, og havet spiller en dominerende rolle for det globale klima. I foredraget vil forskningsrådsprofessor Thomas Kiørboe fra DTU Aqua synliggøre havets usynlige liv ved hjælp af videooptagelser og computersimuleringer, og beskrive hvordan små planktonorganismer overlever i havets forunderlige verden, og forklare hvordan studiet af organismernes adfærd bidrager til at besvare de store spørgsmål om havets fødekæder. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 1. november 2010.

Thomas Kiørboe - Havets usynlige liv

De fleste mennesker har et eller andet forhold til kunstig intelligens, især i kraft af de mange science fiction film hvor robotter og kunstig intelligens spiller en stor rolle. Men disse film er trods alt stadig science fiction, og vi har endnu i dag ikke kunstig intelligens som på nogen måde kan måle sig med hvad der bliver bragt på banen i disse film. I begyndelsen af 1950'erne, da man fik lavet de første computerprogrammer som kunne spille skak og løse små matematiske problemer, havde man en ukuelig optimisme og mente at den menneskelignende kunstige intelligens var lige om hjørnet. Men det hjørne viste sig senere at ligge noget længere ude i horisonten. Forelæsningen vil give et lille indblik i den kunstige intelligens historie, dens største landvindinger, og hvad vi kan forvente os af den i fremtiden. Vil vi nogensinde få robotter med intelligens på samme niveau som i science fiction filmene? Og hvad er det egentlig der gør kunstig intelligens så pokkers svært? Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 11. april 2011.

Thomas Bolander - Kunstig intelligens

Nulenergi-huse har et meget lavt energiforbrug, som dækkes helt af vedvarende energi. Derved kan bygninger bidrage til en bæredygtig udvikling på energiområdet uden brug af fossile brændsler. I foredraget fortæller professor Svend Svendsen hvordan nulenergi-huse kan realiseres i både nybyggeri og renovering.

Svend Svendsen - Nulenergihuse

Jorden og Mars er to planeter med mange ligheder. Men en væsentlig forskel er, at der ikke findes noget vand på Mars. Det er blot en stor, tør stenørken. Atmosfæren omkring de to planeter er en anden ting, der er markant forskellig. På Mars består atmosfæren primært af kuldioxid, og med et meget lavt tryk og en gennemsnitstemperatur på -63 grader celsius kan vand ikke optræde i flydende form. Det kan kun eksistere som vanddamp eller som is. Forskere mener dog, at have beviser for, at der engang har været både flodlejer og et ocean på Mars. Beregninger har endda vist, at der engang har været rigtig meget vand. Og dette leder op til spørgsmålet, hvor er vandet blevet af? Susanne Vennerstrøm fra DTU Space ved Danmarks Tekniske Universitet, fortæller om forskellige mulige svar på spørgsmålet og beskriver teorien om, at solvinden ligger til grund for, at der ikke længere findes vand på Mars. Sendt i Danskernes Akademi på DR2 den 20. april 2010.

Susanne Vennerstrøm - Hvor blev vandet af på Mars?

Voksende befolkningstal, mangel på fossile brændsler og klimatiske ændringer udgør globale udfordringer, som kræver handlinger og strategisk planlægning for at sikre adgang til føde, foder og energi i fremtiden. Alge-forskningsprojektet på DTU Miljø vil i samarbejde med danske og indiske projektpartnere undersøge og evaluere bæredygtigheden af udnyttelsen af alger til fødevarer, højværdisprodukter samt udnyttelse af biobrændselproduktion fra restprodukterne.

Susan Løvstad Holdt - Alge-biorafinaderi

Her er samlet størstedelen af DTU´s bidrag til ”Danskernes Akademi”, der dagligt bringer foredrag om aktuel forskning på DR2. Foredragene kan give et indblik i, hvordan ingeniørernes viden og talent genererer kreative idéer, nye måder at kombinere velkendt viden på og løsninger, der bliver til noget. Foredragene er blevet, eller vil blive, bragt i Danskernes Akademi, der dagligt sender foredrag, debatter og dokumentarprogrammer om aktuel forskning på DR2. Produktionerne er lavet løbende fra december 2009 i et samarbejde mellem DTU og DR, der desuden samarbejder med de øvrige danske universiteter, førende forskningsinstitutioner og andre videnscentre.

hubhopper

Danskernes Akademi

hubhopper