Som tidligere krimireporter har Janne Aagaard talt med en del indsatte. Især dømte for ganske grove forbrydelser, og ofte har hun undret sig over manglen på erkendelse. Altså at man vedgår sig, at man har overtrådt loven. Og kan man så angre, hvis man ikke erkender sin forbrydelse? Eller hvis man ikke synes, at forbrydelsen har ofre? For at få hjælp til at besvare disse spørgsmål, har Janne inviteret fængselspræst Erik Adrian ind i studiet for at tale om gammeldags begreber som tilgivelse, anger og erkendelse.

Forbrydelse og Straf

Skal vi tilgive kriminelle, som er ligeglade med deres forbrydelse?

I dette afsnit af 'Forbrydelse og Straf' skal det handle om to emner, der krydser hinanden: Den første er om æresrelaterede forbrydelser og det andet er et begreb i kriminologien, der kaldes moralsk panik. Derfor har vært Janne Aagaard inviteret Sabba Mirza i studiet. Sabba har skrevet den eneste danske juridiske afhandling om æresrelaterede forbrydelser.

Gør det mere ondt at blive slået, hvis din far hedder Muhammed?

2019 var et sandt overflødighedshorn af tvivlsomme transaktioner og offentlige skandaler. Vi kan nævne i flæng hvidvaskningssagen fra Danske Bank i Estland, udbytteskattesvindelsagen, hvor Danmark mistede milliarder og så til den mere prosaiske sag om Britta Nielsen fra Socialstyrelsen, der overførte 117 millioner kroner til sig selv. Det er netop den økonomiske kriminalitet, der er fokus på i dette afsnit af Forbrydelse og Straf, hvor vært Janne Aagaard får besøg af Nicolaj Sivan Holst, som er lektor i strafferet og straffeproces ved Århus Universit og ekspert i økonomisk kriminalitet.

Økonomisk kriminalitet er blevet den moderne tids moralske slagmark

En forbrydelse er ikke bare en forbrydelse. Nogle former for kriminalitet efterlader offer og pårørende med dybe sår og er samfundsmæssigt langt mere skadelige end andre. Men hvem bestemmer, hvad der er værst i kriminalitetens hierarki? Til at besvare det spørgsmål får vært Janne Aagaard besøg af specialkonsulent Christian Frydensberg og analytiker Helle Aagaard Andersen fra politiet.

Hvordan sammenligner man et tyveri med en voldtægt?

Afslører din stemme dig? Siger stemmen alt? Hvis øjnene er et vindue til sjælden, hvad er stemmen så? I dette afsnit af 'Forbydelse og Straf' sættes der fokus på retsfonetisk efterforskning og bevisførelse, når Janne Aagaard får besøg af fonetiker Mette Hjortshøj Sørensen fra Aarhus Universitet.

Retsfonetisk efterforskning - Hvad afslører din stemme?

Danmark er et af de europæiske lande, hvorfra flest fanger lykkes med at bryde ud af fængslerne. Europarådet fører statistik på området, og i 2014 var vi europamestre. Er det godt eller skidt, at man kan flygte fra et dansk fængsel? Janne Aagaard taler med Tomas Martin, seniorforsker ved Dignity, Dansk Institut mod Tortur, om hvorfor, vi fascineres af fangeflugtens anatomi, og vi ser på ikoniske flugtfanger som Maler-Muhammed og Carl August Lorenzen – og selvfølgelig flugten fra Vridsløselille med gummigeden.

‘Forbrydelse og straf': Fangeflugten – en mytologisk hændelse eller bare hverdag i danske fængsler?

Hvad skaber kriminalitet og kriminelle? Det har været omdrejningspunktet for mange kriminologer – og krimiforfattere ligeså. Jeg går i kødet på gamle drabssager med ganske unge gerningsmænd og diskuterer sammen med forfatter og journalist Knirke Egede, hvad der skaber mordere. Vi ser nærmere på Mia-sagen, drabet på James Bulger og seriemorder Jeffrey Dahmer.

‘Forbrydelse og straf': Ung, dum eller født ond?

Indtil for et årti siden slap man nemmere fra at slå sit eget barn ihjel end en fremmed. At dræbe sit eget barn hører heldigvis til sjældenhederne, men hvert år dræber et par forældre deres spædbørn – eller forlader det med døden til følge, kort tid efter fødslen. Jeg taler med professor Trine Baumbach om strafferammer på vold og drab på spædbørn, og om en helt særlig paragraf i straffeloven, der giver mødrene en mildere dom.

‘Forbrydelse og straf': Hvad skal straffen være for at slå sit eget spædbarn ihjel?

Der sker justitsmord herhjemme – og ofte må forsvarsadvokaten ty til pressens hjælp for at få opmærksomhed omkring en åbenlys uretfærdighed. Mød forsvarer Mette Grith Stage, der var forsvarer i en sag, hvor tre drenge med anden etnisk baggrund blev dømt og afsonede måneder for en masse-voldtægt, der viste sig at være opspind. Hør om gamle sager, blandt andet 1980’ernes såkaldte pedal-Ove-sag fra Nordjylland om et hustrudrab. Og om Naum Conevski, der blev løsladt og frikendt for en række voldtægter for derefter at begå dobbeltdrab på to unge mænd på Amager Fælled.

‘Forbrydelse og straf': Justitsmord – er der en journalist til stede?

Mød professor i etik og retsfilosofi, Jesper Ryberg, der har analyseret ”retsfølelsen” i en retsvidenskabelig bog om straf og etik. Den ramler lige ind i en aktuel debat om udmåling af straf, og hvorfor politikere i dag per automatik går ind for hårdere straffe uanset hvad. Men hvad er retsfølelse for en størrelse, og hvis retsfølelse er det, politikerne henviser til. Vi taler med Jesper Ryberg om begrebet, og hvorfor der skal være proportionalitet mellem forskellige typer kriminalitet.

‘Forbrydelse og straf': Retsfølelse – den elastiske forklaring på hårdere straffe

Janne Aagaard har besøg af advokat og forsvarer Betina Hald Engmark til en samtale om økonomisk kriminalitet, at forsvare ubåds-morderen Peter Madsen og hvorvidt livstid eller forvaring er den værste straf.Inden Engmark blev forsvarer, var hun ansat på den anden side af bordet hos anklagemyndigheden især med fokus på økonomisk kriminalitet som blandt andet bedrageri, underslæb og skattesvig.

‘Forbrydelse og straf': "Lås dem inde og smid nøglerne væk"

Vært Janne Aagaard og sidekick, forfatter og krimireporter Knirke Egede, taler om seriemordere – en hyppigt omtalt type, lige så ofte omtalt som svær at finde i virkeligheden. Men vi har dem skam, serieforbryderne. Vi ser på tre af Danmarks mest omtalte serieforbrydere i nyere tid, nemlig Amagermanden, Connie-morderen og så selvfølgelig sygeplejersken fra Nykøbing Sjælland.LÆS OGSÅ: True crime: Danmarkshistorien er faktisk fuld af kvindelige skurke

‘Forbrydelse og straf': Seriemordere – findes de i Danmark?

Hænger ondskab og idealisme sammen? Janne Aagaard har inviteret dokumentarist og forfatter Peter Øvig Knudsen i studiet for at tale om kriminalitet i godhedens navn. Vi taler om ungdommens idealer, og hvorfor angsten for udstødelse er en stor drivkraft bag kriminelle miljøer.

‘Forbrydelse og straf': Fællesskabet der dræber

Vi ved, at der sidder omkring 25 indsatte med en livstidsdom lige nu i de danske fængsler – især har medlemmer af Bandidos og Hells Angels prøvet at få en sådan dom. Hvornår er det lige, man får en livstidsdom, og hvad skal der til for at blive prøveløsladt? Vi har Knirke Egede i studiet til at tale om den store nordiske rockerkrig og straffene, der fulgte.

‘Forbrydelse og straf': Rockerkrigen der rystede Danmark og fyldte fængslerne

Kan man afgøre, hvem der er ophavsmand- eller kvinde til et trusselsbrev? Og sender vi stadig lige så mange gammeldags trusselsbreve som før, at e-mailen blev opfundet? Få svarene, når rets-lingvist Tanya Karoli Christensen gæster os for at fortælle om, hvordan vi bedst skriver anonyme trusselsbreve.Har du selv modtaget et trusselsbrev, må du meget gerne sende det til Tanya Karoli Christensen på tkaroli@hum.ku.dk.I afsnittet afspilles flere lydklip af trusler, som er venligst udlånt fra Politimuseets særudstilling om trusler, som kørte i efteråret 2018.

‘Forbrydelse og straf': Kan sprog bruges som bevismateriale?

Den farlige krimi-virus har Janne Aagaard arbejdet med i længere tid, om særligt fanger i danske og svenske fængsler. Janne har beskæftiget sig med kriminologi, forbrydelse og straf først som krimireporter på Ekstra Bladet, senere som underviser på Politiskolen, redaktør ved Rigspolitiet og kommunikationschef hos Fyns Politi.I podcastserien ’Forbrydelse og straf’ sætter Janne fokus på hvad kriminalitet egentligt er.

hubhopper

Forbrydelse og Straf

hubhopper