Når Lars Søndergaard går i Zirkus Nemo for at se Smadremanden, er det naturligvis for at opleve den grovkornede fynbo i fri dressur. Men det er også for at se, hvordan publikum reagerer på at blive svinet til på fynsk. Lars Søndergaard er superfan, og han har oprettet en gruppe for ligesindede på Facebook, hvor Smadremanden bliver dyrket. I gruppen er intet helligt, og svinerne bliver sendt afsted i den indforståede jargon. Smadremanden udmærker sig ved at trække i den modsatte retning af perfektion, præstation og politisk korrekthed. I en glatpoleret verden af Instagram-egnede billeder og filtre til forskønnelse af virkeligheden, er Lars Søndergaard glad for, at Smadremanden skaber et andet rum. Som superfan har han anskaffet sig paryk, tænder og undertrøje, så han kan klæde sig ud som Smadremanden. Han overvejede, om han skulle tage sit kostume på til forestillingen i Zirkus Nemo - hvordan mon det ender? En anden fiktiv fynbo var skuespilleren Kaj Løvrings figur Eskild fra Svendborg. Han kom til at spille en særdeles central rolle for Svendborgs sommerrevy, Rottefælden, i 1995. Billetsalget var så dårligt, at det var sidste sæson inden konkurs. Revymanden Flemming Krøll blev hentet til Svendborg, og han havde en klar plan, som Kaj Løvring, Max Hansen og han selv førte ud i livet under overskriften ‘Eskild vender tilbage’. Det blev revyens redning, og Flemming Krøll beskriver figuren Eskild fra Svendborg, og hvad det var, Kaj Løvring kunne på scenen. Komponisten Bent Fabricius-Bjerre har en anden fynsk favorit i fiktionens verden. I serien Matador er Dr. Hansen i form af Ove Sprogø hans foretrukne figur i Korsbæk. Det hænger dels sammen med det gode forhold han havde til den fynske skuespiller fra Odense. Men det hænger også sammen med, at komponistens farfar var huslæge, og han havde samme gemyt som Sprogø overførte til Dr. Hansen. Betegnelser som ‘sød’ og ‘omgængelig’ er netop nogle, der bliver forbundet med fynboer, siger Johannes Nørregaard Frandsen. Han er professor i litteratur- og kulturhistorie ved Syddansk Universitet og leder af HC Andersen Centret, og han har eksempler på, hvordan fynskhed er blevet skildret i litteraturens, billedkunstens og musikkens verden. Medvirkende: Lars Søndergaard, Flemming Krøll, Bent Fabricius-Bjerre, Johannes Nørregaard Frandsen, Erik Bo Nielsen Musik: MoonBee Post-produktion: Lærke Sødring Nielsen Fortæller: Marianne Vestergaard Nielsen Ekstra links: https://vafo.dk/artikel/video-smadremanden-giver-vores-journalist-en-sviner https://www.bt.dk/underholdning/skuespiller-kai-loevring-doed http://matadoronline.dk/?page_id=759 Se mere om afsnittet og serien www.fyntastisk.dk/episode-syv Mød fortælleren og Familieskatten på Facebook https://www.facebook.com/levendehistorier/

FYNtastisk

#7 af 7: Fiktive favoritfynboer

Som ung flyttede Carsten Ringsmose sammen med en gruppe andre unge aktivister ind i en patriciervilla på Hunderupvej 78 i Odense. En af de andre i gruppen var Mogens Amdi Petersen, der dengang var ansat på Kroggårdsskolen. Ringsmose var i gang med at etablere sig som keramiker, og han havde sit værksted i husets garage. Fælles for alle beboerne var, at de kæmpede for fjernelse af atomvåben. Huset havde også kulturelle ambitioner, og der var galleri i kælderen og digtoplæsninger i stuerne en suite. Carsten Ringsmose giver eksempler på et par af datidens aktivistiske tiltag, dels mod Vietnamkrigen og apartheidstyret i Sydafrika. Der var masser af kollektiver på Fyn, og i Svendborg lå en afdeling af Kollektivet af 2. oktober, hvor Steen Heinsen boede. Han fortæller om tankegangen bag kollektivet, og hvordan det foregik i praksis. En af aktiviteterne i kollektivet var, at beboerne skolede hinanden i socialisme og om hvordan samfundet skulle være efter en revolution. En del af undervisningsmaterialet var skrevet af maoisten Gotfred Appel, der senere skulle vise sig at være mentor og ideologisk bagmand for Blekingegadebanden. Appel boede også på Sydfyn sidst i 1980’erne, og ham og Steen Heinsen endte med at være venner. https://www.dr.dk/nyheder/indland/hvad-er-tvind-fra-rejsende-hoejskole-til-verdensomspaendende-imperium https://socinf.dk/blekingegadebanden-og-myterne/ https://www.fyens.dk/Kronik/Udset-til-at-vaere-terrorist-leder/artikel/926726 Se mere om afsnittet og serien www.fyntastisk.dk/episode-seks Medvirkende: Carsten Ringsmose, Steen Heinsen, Karen Jensen Musik: MoonBee Post-produktion: Lærke Sødring Nielsen Fortæller: Marianne Vestergaard Nielsen Mød fortælleren og Familieskatten på Facebook https://www.facebook.com/levendehistorier/

#6 af 7: Det kollektive liv på Fyn

Gotfred Appel var maoist og stifter af KAK, Kommunistisk Arbejds Kreds, hvor Blekingegadebanden blev skolet. I KAK var han bandens mentor og ideologiske bagmand, og i lederkredsen var også Appels kone, Ulla Hauton. Hun førte an i det kvindelige oprør, der endte med at splitte KAK, hvor Appel til sidst blev bedt om at vælge mellem KAK eller konen. Han valgte husfreden. Steen Heinsen kendte dem begge, og han genfortæller nogle af Gotfred Appels klassiske anekdoter. Medvirkende: Steen Heinsen, Gotfred Appel via arkivmateriale Musik: MoonBee Post-produktion: Lærke Sødring Nielsen Fortæller: Marianne Vestergaard Nielsen Nyttige links: https://kvinfo.dk/blekingegadebanden-koennenes-kamp/ http://www.jernesalt.dk/blekinge.asp https://fyens.dk/artikel/fynske-flippere-s%C3%A5-r%C3%B8dt Se mere om afsnittet og serien www.fyntastisk.dk/appel-bonus Mød fortælleren og Familieskatten på Facebook https://www.facebook.com/levendehistorier/

Appel-bonus: Maoist, terrorist og tøffelhelt?

Korinth Efterskole afslutter skoleåret udendørs i solskin, hvor 9. og 10. klasses elever og deres familier er samlet med skolens personale en sidste gang. Året rundes af med taler, uddeling af beviser og hjemmebagte boller. Nogle siger, at et efterskoleår er lig med syv menneskeår. Det er i hvert fald en alder, hvor mange indtryk sætter sig ekstra godt fast, og det kan Bente Begtrup tale med om. Hun har undervist i en lang årrække på bl.a. Sjælsølund Efterskole, hvor hun har oplevet de unge menneskers liv og udvikling på allertætteste hold. Hun er 88 år, og hun ser det som et privilegium, at have været med til at ruste de unge elever til at finde deres egen vej i livet. I det hele taget har pædagogik fyldt hendes liv, siden hun blev født. Hendes far var Thomas Rosenstand, der var en meget markant forstander på Korinth Landbrugsskole. Han forædlede planter, fremavlede kvæg og opfandt landbrugsmaskiner. Alt, der kunne gavne landbruget, ville han gerne bidrage til. Bente Begtrup voksede op på Korinth Landbrugsskole, hvor husholdningen talte 150 personer. Der var ansat en kok, køkkenpiger og stuepiger. Hvert år den 3. november begyndte det nye hold landbrugselever, og Bente og hendes søstre havde på forhånd listet sig til at kigge i mappen, hvor alle ansøgningerne var. På den måde håndplukkede døtrene på forhånd, hvem de var mest interesserede i. Korinth hørte under Brahetrolleborg Gods, hvor lensgreve Johan Ludvig Reventlow fuldkommen tilsluttede sig oplysningstidens tanker. Han indførte skolegang for alles børn, og de skulle gå i skole på en ny måde. Dvs. meget mere og med formålet om, at børnene skulle lære at læse, og at eleverne inspireres til at tænke selv i stedet for at lære udenad. De fik nogle forældre til at klage, fortæller museumsinspektør Tissel Lund-Jacobsen Øhavsmuseet i Faaborg. I Kogtved uden for Svendborg gik Ole Sørensen på Søfartsskolen i 1972. Han bestod optagelsesprøven, og fik fem lærerige måneder, der virkelig satte sig sine spor i den unge mand på 17 år. På søfartsskolen foregik alt som om, det var ombord på et skib. Eleverne fik hver deres position og funktion, og der blev slået alarm på alle tider af døgnet, når der skulle øves redningsmanøvrer. Eleverne blev trænet i, at de ikke var i mål, før alle var med. Den læresætning præger stadig Ole Sørensen, og det er devisen, når han som leder af socialpsykiatrien på Langeland sørger for de mennesker, der er i en særlig udsat position. Ole Sørensen blev i en række tv-programmer på DR kaldt Rebellen fra Langeland, og det er på grund af de fem måneder på Kogtved Søfartsskole, han endte med at slå rødder i området. Se mere om afsnittet og serien www.fyntastisk.dk/episode-fem Mød fortælleren og Familieskatten på Facebook

#5 af 7: Sådan formede Fyn mit liv

Til den allerførste Midtfyns Festival åbnede Country Band med nummeret ‘Flyet er landet i Kastrup’, der var en protestsang mod bl.a. Francos styre i Spanien. Midtfyns Festival havde oprindeligt mest folk-musik på plakaten, og den seneste gang med musikscener på dyrskuepladsen ved Ringe, var i 2003. Da Midtfyns Festival genopstår i maj 2019, er det også Country Band, der åbner og endda med selvsamme sang som i 1976. Det er frivillige og stærke kræfter, der har kæmpet og knoklet for at få enderne til at mødes og alting til at klappe med et to-dages program. Der er to musikscener og et Analogtelt, hvor mobiler er forbudt. Analogteltet ligger lidt væk fra musikscenerne, og der er masser af brætspil, farvekridt og kongespil. I Nostalgiteltet er der siddepladser, når der fra en meget intim scene bliver spillet akustiske numre. I Nostalgiteltet er der også gamle festivalplakater med topnavne som Johnny Cash og David Bowie, der er montrer med armbånd og et fjernsyn afspiller gamle videoer fra festivalens storhedstid. Bendt Sørensen, 75 år, var en af de faste medarbejdere på festivalen fra 1980 og frem til 2003. Han fortæller om det år, hvor Tracy Chapman spillede, og hvor der var flere solgte billetter til Midtfyns, end der var til Roskilde. Der var 64.000 betalende gæster plus de 5.000 frivillige, så der var så meget pres på, at gæster med billetter ikke kunne nå over at se Tracy Chapman. Det gav postyr, og folk ville have deres penge tilbage, men det kunne de ikke få. Dét var en presser!, som Bendt siger. De første år stod han for informationsboden, og op gennem 1980’erne havde festivalen pædagoger ansat, som tog sig af de børn der blev væk eller glemt. På scenerne mellem de forskellige musikere blev der råbt op, hvor forældrene kunne hente deres børn. Et år var der en dreng, der løb rundt flere dage efter festivalen var slut, hvor forældrene havde glemt at tage ham med hjem. Festivaler behøver ikke kun at handle om musik. Efterhånden er festivalbegrebet blev udvidet, så der nu i fx Kerteminde er en kirsebærfestival og en tarteletfestival i Odense. De arrangementer kan kun lade sig gøre, fordi der er frivillige kræfter, der gerne vil trække meget af læsset. I region Syddanmark, og dermed Fyn, viser tal fra 2019, at den region har flest frivillige indenfor kultur og idræt. I Bogense hjælper flere hundrede frivillige også hvert år med at pynte byen op, når der den første weekend i august er Nordfyns Rosenfestival. I år var temaet nordisk mytologi, og Jim Lyngvild fik opkaldt en rose efter sig. Den døbte han i mjød på en central plads i byen. Der er levende musik, udstillinger og mulighed for at komme på en guidet tur i rosenmarkerne udenfor byen. 70-80 pct. af den danske rosenproduktion foregår omkring Bogense. En af idémagerne til den populære rosenfestival er gartner Finn Jensen fra Grønlykke Planteskole. Han er vild med sit job, og for ham er der ikke noget som at komme ud i rosenmarkerne kl. 4 om morgenen, når det er sommer, og så bare åbne bildøre og snuse ind af rosenduften og se det vilde dyreliv. Han kan godt lide at komme op om morgenen og være med, når dagen starter. I 2019 var der 40.000 gæster til rosenfestival, og nogle kommer i busser fra Sverige og Norge, hvor der ikke findes rosenmarker. Danmark er det nordligste sted i Europa, hvor der dyrkes roser. Og ligger markerne nordligere end Aarhus, bliver det en usikker forretning. Finn Jensen fortæller om, hvorfor det er ekstra gunstigt at dyrke roser på Fyn, og det har intet med jorden at gøre. Medvirkende: Bendt Sørensen, Finn Jensen Musik: Bent Fabricius-Bjerre, MoonBee Post-produktion: Lærke Sødring Nielsen Fortæller: Marianne Vestergaard Nielsen /  Se mere om afsnittet og serien www.fyntastisk.dk/episode-fire https://www.facebook.com/levendehistorier/ Øvrige links: https://www.tv2fyn.dk/artikel/midtfyns-tilbage-med-naesten-udsolgt-festival-trods-lydproblemer https://fyens.dk/artikel/vilde-med-frivilligt-arbejde-region-syddanmark-ligger-i-front https://fyens.dk/artikel/rosenfestival-pr%C3%A6senterer-to-nye-roser-og-roserne-har-allerede-f%C3%A5et-international-anerkendelse

#4 af 7: Fyn, folkelighed og festival

Det handler om den store kærlighed, når tre fynboer bidrager med hver deres blik på parforholdet. Først drømmen om at få en kæreste, og så forholdet der blev fuldbyrdet, men som ikke varede ved. Til sidst historien om en kærlighed og ægteskab, der overlevede på trods. For Nicolaj Rasmussen er kærlighedsforhold indtil videre blevet ved drømmen. Han er 22 år, og han var med i DR3-serien Jomfruernes Klub, hvor han kaldte sig selv full-blown-virgin. Han har end ikke kysset en kvinde på munden - endnu. Han er fra Kerteminde, og han har efter programmerne tabt sig 15 kg, og han er begyndt at gøre mere ud af sit udseende. Han drømmer om det gode liv, og det vil sige familieliv med villa, volvo og vovse. Hunden har han allerede, og det er Rex. Nicolaj arbejder hårdt på at få en date, og han er typen, der skriver ikke skriver med flere ad gangen. Han forventer også troskab frem for alt, når han en dag finder sin kone. Hans drømmekvinde er glad og smilende, og der skal ikke være hemmeligheder og løgne mellem dem. Hun skal være glad for sit eget udseende, så botox og plastik falder Nicolaj ikke for. Hans egne forældre var 19 år, da de fik ham, og hans bedsteforældre var også unge, da de fik børn. Han ønsker selv at blive far i en ung alder, så hans børn kan få glæde af hans forældre og bedsteforældre. Han er meget sammen sin morfar og mormor, og den måde deres ægteskab fungerer på efter 45 år, er faktisk sådan et forhold, Nicolaj selv drømmer om at få. I Otterup har Finn Frederiksen slægtsforsket, og han har fundet rødder tilbage til 1500-tallet. Han vidste godt, at der var en forbindelse til komponisten Carl Nielsen, for en søster til hans oldefar, Karen, fik et barn med Carl Nielsen. Hun var i huset hos en familie i København, og her løb hun på en anden fynbo. Hun blev forelsket i Carl Nielsen, men han var videre i livet, da hun fødte deres søn. Carl Nielsen var ikke meget for at vedkende sig det fadderskab, men han hjalp senere sønnen ind på musikkonservatoriet og betaler for en del af undervisningen. På et tidspunkt emigrerer Karen med sønnen, der hed Carl August efter sin far, til USA. I 2004 dukker en amerikansk kvinde op på Carl Nielsen museet, og hun har en masse breve med, der viser forbindelsen mellem hendes far og den berømte farfar. Finn Frederiksen har fået sat mange navne og steder på plads via slægtsforskningen. Det har givet ham en form for ro i sindet, og han forstår i dag sin far meget bedre. Han forstår, hvor barsk en opvækst faren har haft, der blev sendt ud at tjene som ni-årig. Finn ærger sig over, at faren døde før Finn fik redt alle slægtens rødder ud. I Svendborg bor forfatteren Jesper Wung-Sung, der er født og opvokset i Marstal. Efternavnet er fra hans oldefar, der var fra Kina, og han kom til København i 1902 som et led i Tivolis kineserudstilling. Men det er ikke den historie, Jesper Wung-Sung er vokset op med. I hans familie lød fortællingen om den kinesiske oldefar, at han var ud af en rig slægt, der havde sendt ham på dannelsesrejse til Europa. Men via sit forfatterskab kom Jesper Wung-Sung i kontakt med historikere, der pegede på den rigtige version med kineserudstillingen. I 2017 udkom romanen En anden gren, som Jesper Wung-Sung har skrevet om sine oldeforældres historie. Den blev hædret med de gyldne laurbær, og den beskriver blandt andet, hvordan kinesiske San og danske Ingeborg klarer sig og opbygger et liv sammen. Oldeforældrene bliver gift, og fordi Ingeborg gør det med en kineser, mister hun sit statsborgerskab, hun bliver fyret og hendes familie slår hånden af hende. Livet er hårdt for familien, og uanset hvor hårdt kærligheden bliver prøvet, behøvede Ingeborg bare kaste et enkelt blik på San for at føle, at deres forhold var det hele værd. Medvirkende: Nicolaj Rasmussen, Finn Frederiksen, Jesper Wung-Sung Musik: Carl Nielsen, MoonBee Post-produktion: Lærke Sødring Nielsen Fortæller: Marianne Vestergaard Nielsen Ekstra links: https://www.dr.dk/mitliv/nicolaj-paa-21-er-full-blown-virgin-jeg-er-ikke-til-hun-skal-bare-duskes-mentaliteten https://www.berlingske.dk/kultur/carl-nielsen-var-min-farfar https://bibliotek.dk/da/work/870970-basis%3A25752317 https://fyens.dk/artikel/boghandlere-giver-de-gyldne-laurb%C3%A6r-til-fynske-jesper-wung-sung Se mere om afsnittet og serien www.fyntastisk.dk/episode-tre Mød fortælleren og Familieskatten på Facebook https://www.facebook.com/levendehistorier/

#3 af 7: Fornuft og følelse på fynsk

De kloge og inspirerende ord fra forfatter Jesper Wung-Sung, rækker ud over podcastserien FYNtastisk, hvor hans bidrag koncentrerede sig om oldeforældrenes kærlighed og forhold. I denne bonus handler det om specifikke scener i hans roman En anden gren, og hvis du har til gode at læse bogen, og du måske ikke få afsløret forskellige scener, skal du vente med at lytte med. Men hvis du omvendt er nysgerrig efter at høre om processen for Jesper Wung-Sung med at skabe den prisvindende roman, hvordan han som privatperson ikke er i stand til at formulere det samme, som han kan som forfatter, kan du godt slå ørerne ud.  Først troede han, at fortællingen om oldeforældrenes liv skulle tage udgangspunkt i den kinesiske oldefar, og at det var en maskulin historie, der handlede om at brænde alle broer og leve som fremmed på den anden side af jorden. Men det var da forfatteren forstod sin oldemor, at fortællebrikkerne faldt på plads. Den primære kilde til bogen er oldeforældrenes datter, Teijo, som Jesper Wung-Sung interviewede ad flere omgange, mens han stadig var ung forfatter. Han vidste, han måtte skrive oldeforældrenes historie en dag. Og hvad Teijo ikke kunne eller ville uddybe, har han selv skrevet frem, så det fremstår som en helstøbt sandhed. Med mange elementer der er virkelige, men for ham er det vigtigste, at værket er sandt - ikke virkeligt.  Mens han skriver, har han en slags indre kompas, der slår ud, hvis noget ikke er sandt. Som forfatter er han på jagt efter denne sandhed, der er større end ham selv. Derfor er han i sin litteratur i stand til ubesværet at formulere fx sexscener, selv om han aldrig ville være i stand til at gøre det som privatperson. Han ville heller ikke være interesseret i eller have brug for at gøre det, når han er sig selv privat.  På et tidspunkt flytter San og Ingeborg Wung-Sung familien til Berlin, hvor de for første gang føler sig som mennesker. San åbner den restaurant, han altid har drømt om, men som myndighederne i Danmark ikke ville give tilladelse til. Oldeforældrene føler sig som samfundsborgere og som en del af noget, indtil 1. verdenskrig begynder. På ingen tid forvandler Berlin sig til en indskrænket provinsby, hvor alt ikke-tysk bliver chikaneret, ødelagt og fordrevet. Og dermed også familien Wung-Sung. Jesper Wung-Sung har været meget bevidst om, at uanset hvordan han endte med at formulere oldeforældrenes liv, ville hans færdige roman på sin vis tage alle med navnet Wung-Sung som ‘gidsel’ i den delvis fiktive fortælling. Men han føler sig overbevist om, at både San og Ingeborg Wung-Sung ville have ønsket, at deres historie blev fortalt på både godt og ondt, og derfor gav han sig i kast med definere en del af familiens fortælling. Det har givet ham en større selvforståelse - både privat og professionelt.   Medvirkende: Jesper Wung-Sung Musik: MoonBee Post-produktion: Lærke Sødring Nielsen Fortæller: Marianne Vestergaard Nielsen

Wung-Sung-bonus: Min oldemor var nøglen

Den fynske nationalkage, brunsviger, er en kage, der får tænderne til at løbe i vand og bringer sindene i kog, hvis der pilles for meget ved opskriften. Joan Ejegod i Otterup er en rutineret brunner-bager, og hun gjorde det så godt, at hendes kage blev kåret som Danmarks bedste i 2018. Hædersbeviset står på en hylde i Joans køkken i det moderniserede hus. På det velholdte toilet er cisternen med gammeldags træk-og-slip bevaret, og det kolde og varme vand løber i hver sin hane. Joan kunne heller aldrig drømme om at bruge røremaskine, når hun bager. Hun bruger et piskeris, og til sidst ælter hun med hænderne. Ellers mister hun følingen med det, hun laver. Hun bager for åben mikrofon og opfordrer til at vælge de gode råvarer, så både margarine og skummetmælk er bandlyst, mens der skrues op for smør og sødmælk. Op til selve konkurrencen test-bagte hun op til tre gange om ugen, hvor hun prøvede sig frem til det helt rigtige forhold mellem de forskellige ingredienser. Hun testede også forholdene omkring den færdige kage, for hun ville gerne kunne servere brunneren for dommerne ved den helt rigtige temperatur. Mens kagen er i ovnen hos Joan, besøger FYNtastisk kendiskok, krofatter og nydanser i Vild med Dans, Umut Sakarya. Han har Guldkroen i København, der kun har retter som stegt flæsk og masser af persillesovs på menuen lige ved siden af tarteletter og boller i karry. Som 12-årig flyttede han fra Tyrkiet til Fyn for at være sammen med sin mor, der boede i Odense. Umut fortæller om sine oplevelser med brunsviger, hvor den første bid havde ikke samme effekt, som da han smagte marineret sild for første gang - han måtte kaste op på bordet. I dag elsker han sild, men det var ikke kærlighed ved første bid. Umut vil gerne vide, hvem der egentlig har været så genial at opfinde brunsvigeren, og Anders W. Berthelsen kommer med et bud på, hvor kagen stammer fra. Han er sprogdoktor på bagsiden af Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende, og han er gået i dybden med ‘brunologien’, som han kalder sin ‘forskning’ i brunsvigerens oprindelse. Kagen kædes også sammen med fødselsdagsfejring, og P4Fyn dyrker hvert år Brunsvigerens Dag den 11. oktober. Det fejrer FYNtastisk med dette afsnit 2, der kun handler om den fynske nationalkage. Medvirkende: Joan Ejegod, Umut Sakarya, Anders W. Berthelsen Musik: Arena Luanda, MoonBee Post-produktion: Lærke Sødring Nielsen Fortæller: Marianne Vestergaard Nielsen Se mere om afsnittet og serien www.fyntastisk.dk/episode-to Mød fortælleren og Familieskatten på Facebook https://www.facebook.com/levendehistorier/

#2 af 7: Hemmeligheden bag Danmarks bedste brunner

Den første Lillebæltsbro var 10 år undervejs, før kong Christian X og statsminister Stauning kunne indvie den i 1935. David Kempel er oldebarn til ingeniøren, Anker Engelund, der tegnede broen, og han fortæller, hvordan Lillebæltsbroen er vævet ind i familiens fortælling. Sidste år var der 55.000 turister oppe at vandre på stålkonstruktionen over Lillebælt, hvor den oprindelige tanke var, at det kun var tog, der skulle køre på broen. Privatbilisme var ikke udbredt, og bygherren var DSB, der til sidst gik med til at udvide med en vejbane. Til at dække de ekstra udgifter blev vægtafgiften på personbiler indført og en ekstra afgift på benzin. Med vind i mikrofonen fortæller guiden i 60 meters højde om, hvordan arbejdet med broen foregik, bl.a. med at samle den med to millioner nitter, og hvad forbindelsen betød for rejsetiden. I Nyborg var det anderledes svært at forudsige, hvor lang tid det ville tage at krydse Storebælt, når det skete i en isbådstransport. Det var joller med meder under, der blev brugt til at krydse bæltet, når der var isvinter. Georg Danielsen, kaldet Gokke, var en af de fiskere, der manuelt trak isbådstransporterne med passagerer og varer. Hvis alt gik godt, ville en overfart tage en arbejdsdag. Men hvis båden strandede på en isflage, kunne den ende med at flyde til Langeland. Der var heller ikke mad eller drikke ombord, for det frøs til is. Det kunne lade sig gøre at have brændevin og røget spæk som proviant. Det er Flemmert Danielsen, Gokkes søn, der fortæller om isbådstransporterne. Flemmert selv er uddannet matros, og han arbejdede 33 år ved DSB i Nyborg. De 11 af årene sejlede han på Færgen Sjælland, hvor han billetterede, holdt færgen ved lige og nød kammeratskabet. Hans egen søn, Leif Danielsen, har været ved havnevæsenet i byen, og han var med til at sørge for, at byggeriet med broen over Storebælt havde de bedst mulige forhold. På den vis har tre generationer Danielsen bidraget til, at Danmark har kunnet holde forbindelsen over Storebælt. Leder af Nyborg Slot og kulturarv, Mette Ladegaard Thøgersen, fortæller om, hvordan Nyborg i sin tid var parlamentsby, bl.a. fordi placeringen var central i landet. Hun fortæller også, hvad det har betydet for byens selvforståelse at have været færgeby. Klik herunder for mere om: Lillebæltsbroen hos Middelfart Museum Bridgewalking på broen Færgerne over Storebælt   ..--.. Medvirkende: Rikke Haahr, David Kempel, Flemmert Danielsen, Leif Danielsen, Mette Ladegaard Thøgersen Musik: Lasse & Mathilde, MoonBee Post-produktion: Lærke Sødring Nielsen Se video, billeder mm. om afsnittet på fyntastisk.dk/episode-et Mød fortælleren og Familieskatten på Facebook.com/levendehistorier

#1 af 7: Alle veje fører til Fyn

Journalist Jørgen Volmer på Fyens Stiftstidende interviewer podcaster Marianne Vestergaard Nielsen på redaktionen i Odense. Formålet er først og fremmest materiale til et søndagsinterview, og samtidig optages mødet, og det ender introduktionsafsnittet her til serien FYNtastisk. Du kan høre, Jørgen Volmer arbejder med pen og papir. Han stiller de opklarende spørgsmål som ‘hvad er FYNtastisk?’. Svaret er, at det er fortællinger af fynboer på fynsk, der forhåbentlig giver nye vinkler, på det Fyn, du kender. Undervejs i interviewet vil journalisten høre mere om, hvordan Marianne Vestergaard Nielsens baggrund som adopteret muligvis spiller ind i produktionen af podcasten. Og om hvordan processen har været, og hvorfor hun ikke bare flytter til Fyn.  Interviewet blev bragt søndag 29. september 2019. Se mere på fyntastisk.dk/intro Medvirkende: Jørgen Volmer, Marianne Vestergaard Nielsen Musik: MoonBee Post-produktion: Lærke Sødring Nielsen

#Intro FYNtastisk

FYNtastisk er fortællinger fra Fyn, der forbinder nutiden med fortiden ved at støve noget af historien af. Du får nye vinkler på det Fyn, du kender, og der er stof til både hjerne og hjerte, når mikrofonen kommer hele øen rundt. Idé, research og eksekvering: Familieskatten v/ Marianne Vestergaard Nielsen Post-produktion: Lærke Sødring Nielsen https://www.fyntastisk.dk https://www.familieskatten.dk https://www.facebook.com/levendehistorier

hubhopper

FYNtastisk

hubhopper