Ligestilling i forskningsverden kræver forbilleder og anerkendelse af historiens kvindelige forskeres bedrifter. Kvindelige forskeres opdagelser er mange og signifikante, men alligevel bliver de gang på gang glemt, når naturvidenskabens kanon bliver fortalt i lærebøger og historiebøger. I denne podcast giver astrofysiker Anja C. Andersen stemme til kvindernes videnskabelige landvindinger: For hvor er videnskabens kvinder og hvorfor blev de glemt? Hør blandt andet om, hvordan man i 1850'erne begyndte at ansætte tidligere kogekoner på universiteternes regnestuer. Kvinderne var vandt til at regne opskrifter igennem, og så var de grundigere og vandt til længere arbejdsdage end de mandlige ansatte. Kvinderne blev hurtigt en populær arbejdskraft. Desværre var de også totalt underbetalte...  Anja C. Andersen er professor i astronomi og astrofysik på Niels Bohr Institutet. Hun forsker i stjernestøv, hvor hun kortlægger, hvordan støv dannes i universet, og hvilken betydning støv har for dannelsen af planeter og stjerner. Charlotte Flindt Pedersen er direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab, hvor hun arbejder på at styrke debatten om udenrigspolitik i Danmark.  Podcasten er optaget til arrangementet Videnskabssalon: Kvinder i Kosmos med Anja C. Andersen i Den Sorte Diamant. Videnskabssaloner er arrangeret i samarbejdet med Det Udenrigspolitiske Selskab og er en del af Det Kgl. Biblioteks arrangementsserie for studerende, Students Only!, som er støttet af DM & MA.  

LIVE fra Det Kgl. Bibliotek

Videnskabens glemte kvinder – Anja C. Andersen i samtale med Charlotte Flindt Pedersen

I denne podcast møder du den svenske forfatter Alex Schulman i en intens samtale med Det Kgl. Biblioteks Lise Bach Hansen om familierelationer præget af alkoholmisbrug, svigt og traumer, som Schulmans bearbejder i sine romaner og i sine autofiktionsbøger. Podcasten er optaget i forbindelse med Alex Schulmans besøg i Den Sorte Diamant i september 2021. Alex Schulman er svensk forfatter og podcastvært. På dansk aktuel med Glem mig og Overleverne på Lindhardt og Ringhof. Lise Bach Hansen står i spidsen for International Forfatterscene i Den Sorte Diamant.

Misbrug, svigt og traumer i litteraturen - Alex Schulman i samtale med Lise Bach Hansen

I denne podcast fra Det Kgl. Bibliotek - Den Sorte Diamant kan du møde forfatter og debattør Carsten Jensen i samtale med Josef Beltzikoff fra Sveriges Radio om Carsten Jensens seneste bog: Øvelser i afsked - En coronakrønike, der udkom midt under pandemien. I samtalen kobler Jensen og Beltzikoff coronakrisens personlige og kollektive smerte til den klimakrise, vi befinder os i. Arrangementet er en del af Östersjöfestivalens ambitiøse program, der kombinerer talks og musik med et fokus på klima og bæredygtighed.

Klima, corona og personlig smerte - Carsten Jensen i samtale med Josef Beltzikoff

Den norsk-danske filminstruktør Joachim Trier står igen midt i spotlyset på den røde løber. Hans nye film, Verdens værste menneske er nemlig med i opløbet til at modtage Guldpalmen, som bliver uddelt under Cannes Filmfestival den 17. juli. I den anledning er vi gået i arkivet efter vores samtale i Den Sorte Diamant - Det Kgl. Bibliotek mellem netop Joachim Trier, hans bror Emil og ingen anden end Karl Ove Knausgård - et kulturelt topmøde mellem tre af Norges mest prominente kunstnere - om deres fælles dokumentarfilm, The Other Munch. I dokumentarfilmen The Other Munch har den norske forfatter Karl Ove Knausgård sagt ja til at kuratere en udstilling om Edvard Munch på Munchmuseet i Oslo. Emil og Joachim Trier rejser med Knausgård rundt i Munchs fodspor for at forstå den verdensberømte malers fantasier, visioner og besættelser. Og ikke mindst beskrive lighederne med Knausgårds forfatterskab. Verdens værste menneske  står til dansk premiere i 2022. Podcasten er en samtale om filmen mellem dens skabere og danske Helle Solvang. Arrangementet fandt sted i samarbejde med CPH:DOX den 25. marts 2019.

Trier og Knausgård om dokumentarfilmen The Other Munch

I Det Kgl. Biblioteks store samling af over to millioner breve, findes der også mange kærlighedsbreve udvekslet mellem både ægtefolk og elskere. Breve skrevet og sendt af hemmelige beundrere, ulykkeligt forelskede og lykkeligt elskende, der på inderligste vis udtrykker kærlighedens mange former.  I en tid, hvor e-mails og sms’er er blevet den dominerende kommunikationsform, og hvor en hjerteformet emoji kan gøre det ud for en kærlighedserklæring, hylder Det Kgl. Bibliotek og Kristeligt Dagblads Forlag det håndskrevne kærlighedsbrev gennem en podcastrække, hvor skuespillere læser kendte danskeres kærlighedsbreve op. I denne podcast skal du høre Hassan Preisler læse et brev fra Kong Christian 4 til Kristen Munk, hvori han forsøger at overbevise hende om, at han altid vil elske og ære hende. I anden del af podcasten kan du høre Benjamin Kitter læse tre breve fra Beethoven til en ukendt modtager. Brevene er et vidnesbyrd om, at privatpersonen Beethoven ligesom komponisten evnede at være dramatisk og følsom på samme tid. Podcastene er optaget i forbindelse med arrangementet Breve i Diamanten i november 2020.

Del 4: Kærlighedsbreve – Christian 4s “kone til venstre hånd” og Ludwig van Beethovens sans for dramatik

I Det Kgl. Biblioteks store samling af over to millioner breve, findes der også mange kærlighedsbreve udvekslet mellem både ægtefolk og elskere. Breve skrevet og sendt af hemmelige beundrere, ulykkeligt forelskede og lykkeligt elskende, der på inderligste vis udtrykker kærlighedens mange former.  I en tid, hvor e-mails og sms’er er blevet den dominerende kommunikationsform, og hvor en hjerteformet emoji kan gøre det ud for en kærlighedserklæring, hylder Det Kgl. Bibliotek og Kristeligt Dagblads Forlag det håndskrevne kærlighedsbrev gennem en podcastrække, hvor skuespillere læser kendte danskeres kærlighedsbreve op. I denne podcast skal du høre Danica Curcic læse et brev fra Thomasine Gyllembourg til Peter Andreas Heiberg, hvor hun anmoder om en skilsmisse, forbi hendes hjerte banker for en anden. I anden del af podcasten kan du høre Katrine Greis-Rosenthal læse et brev fra Mette Sofie Gad til Paul Gauguin. I brevet er Mette meget fortvivlet, fordi Paul er rejst tilbage til Paris for at male og har efterladt hende alene til at forsørge og passe deres fælles børn. Podcastene er optaget i forbindelse med arrangementet Breve i Diamanten i november 2020.

Del 3: Kærlighedsbreve – Thomasine Gyllembourgs skilsmisseønsker og Mette Sofie Gads fortvivlelse

I Det Kgl. Biblioteks store samling af over to millioner breve, findes der også mange kærlighedsbreve udvekslet mellem både ægtefolk og elskere. Breve skrevet og sendt af hemmelige beundrere, ulykkeligt forelskede og lykkeligt elskende, der på inderligste vis udtrykker kærlighedens mange former.  I en tid, hvor e-mails og sms’er er blevet den dominerende kommunikationsform, og hvor en hjerteformet emoji kan gøre det ud for en kærlighedserklæring, hylder Det Kgl. Bibliotek og Kristeligt Dagblads Forlag det håndskrevne kærlighedsbrev gennem en podcastrække, hvor skuespillere læser kendte danskeres kærlighedsbreve op. I denne podcast kan du høre Katrine Greis-Rosenthal læse et brev fra Amalie Skram til Erik Skram, hvor hun udtrykker sin utilfredshed over sin mands utroskab. Hassan Preisler læser svaret, hvori Erik Skram argumenterer for, at den mistillids hun viser ham, er hele grunden til at deres ægteskab er ulykkeligt. Podcastene er optaget i forbindelse med arrangementet Breve i Diamanten i november 2020.

Del 2: Kærlighedsbreve – Amalie Skram og Erik Skram: utroskab og ulykkeligt ægteskab

I Det Kgl. Biblioteks store samling af over to millioner breve, findes der også mange kærlighedsbreve udvekslet mellem både ægtefolk og elskere. Breve skrevet og sendt af hemmelige beundrere, ulykkeligt forelskede og lykkeligt elskende, der på inderligste vis udtrykker kærlighedens mange former.  I en tid, hvor e-mails og sms’er er blevet den dominerende kommunikationsform, og hvor en hjerteformet emoji kan gøre det ud for en kærlighedserklæring, hylder Det Kgl. Bibliotek og Kristeligt Dagblads Forlag det håndskrevne kærlighedsbrev gennem en podcastrække, hvor skuespillere læser kendte danskeres kærlighedsbreve op.   I denne podcast kan du høre Jesper Lohmann læse et brev fra Victor Andreasens til Tove Ditlevsen efter deres skilsmisse, hvor han trygler hende om at erkende sit misbrug. Sarah Broberg læser Tove Ditlevsens svar, hvori Ditlevsen giver udtryk for de dybe følelser, hun - på trods af deres tumultariske ægteskab - stadig nærer for Andreassen.   Podcastene er optaget i forbindelse med arrangementet Breve i Diamanten i november 2020.

Del 1: Kærlighedsbreve – Tove Ditlevsen og Victor Andreassen: dybe følelser og misbrug

Margrete I var den meste magtfulde kvinde i sin tid – en tid, hvor politiske positioner i øvrigt på ingen måde var kvinder forundt. Against all odds blev Margrete dronning af Danmark, Norge og Sverige, som hun formåede at samle under Kalmarunionen – fra slutningen af 1300 og frem til sin død i 1412. Det Kgl. Biblioteks Lise Bach Hansen vil i denne podcast tale med forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen bag den prisvindende roman Margrete I, skuespiller Lotte Andersen, filminstruktør bag den kommende storfilm Margrete den Første Charlotte Sieling, samt historiker, dr.phil. Anders Bøgh, om Nordens største – og alligevel ofte oversete – kvindelige politiske figur: Margrete I. De har hver især beskæftiget sig med Margrete I og vil i fællesskab sætte ord på denne visionære pioner: Hvordan tager hun sig ud i litteraturen? På film? Hvad fortæller de historiske kilder om hende? Og hvorfor mente Emma Gad allerede i 1910, at det var på tide at få rejst et monument af Margrete d. 1.? Podcasten er optaget live i Dronningesalen i Den Sorte Diamant d. 1. juni.

Who run the world? Kvindekongen Margrete 1. erobrer igen!

I 2015 vedtog FN’s Generalforsamling 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Det er verdens vigtigste og mest ambitiøse plan for en udviklingen af en bæredygtig fremtid – men kunsten kom ikke med på dagsorden. Derfor ville vi her på Det Kgl. Bibliotek rejse spørgsmålet: mangler der ikke et 18. verdensmål? Verdensmålseksperten Lotte Hansen vil i denne podcast tale med kulturordfører fra Det Radikale Venstre (R) Zenia Stampe, direktør fra Det Kgl. Teater Kasper Holten og forfatter Kristina Stoltz om kunsten som rettighed, om kulturel ulighed og om hvordan kunst og kultur kan bidrage til at skabe en mere bæredygtig verden. Panellisterne sætter ord på, hvilket sprog kunsten giver os, og forsøger at spore sig ind på, hvordan det manglende 18. verdensmål skal lyde. Podcasten er optaget live i Dronningesalen i Den Sorte Diamant den 7. juni. Arrangementet er en del af Det Kgl. Biblioteks publikumsnetværk Students Only! DM & MA er samarbejdspartner og sponsor for Students Only!  

Kunstens verdensmål – Zenia Stampe, Kasper Holten, Kristina Stoltz m.fl.

Da FN’s Generalforsamling i 2015 udviklede og vedtog de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, som skal indfris inden 2030, var der på ambitiøs vis sat mål for stort set alt – lige fra ligestilling og kvalitetsuddannelse til adgang til rent vand – men ikke for kunsten! Mangler der ikke et 18. verdensmål? Hør direktør for Kunsthal Charlottenborg Michael Thouber, sanger Pernille Rosendahl og forperson for DM Camilla Gregersen reflektere over kunstens rolle i en diskussion ført an af verdensmålsekspert Lotte Hansen. Hvad gør kunsten ved mennesker? Hvilken valuta udgør den for os? Og hvorfor mangler den sit eget verdensmål? Hør bl.a. Michael Thouber argumentere for, hvorfor kunsten – og ikke bare håndbold og fodbold – faktisk er folkelig. De medvirkende diskuterer, hvorfor kunsten i virkeligheden er konkret fordelingspolitik og absolut afgørende for udviklingen af vores forestillingsevne. Og så sætter de ord på, hvordan skaber kunsten kapital og fordrer kreativitet, der er nødvendig for at løse de komplekse konflikter, vi står over for. Podcasten er optaget til arrangementet 'Kunstens Verdensmål' den 25. maj i Dronningesalen. Arrangementet er en del af Det Kgl. Biblioteks publikumsnetværk Students Only! DM & MA er samarbejdspartner og sponsor for Students Only!

Kunstens verdensmål - Pernille Rosendahl, Michael Thouber m.fl.

Denne podcast er anden del af samtalen med Caitlin Moran. Hør første del af samtalen via dette link. Hør den engelske journalist og forfatter Caitlin Moran med vid og højt humør i salen fortælle om kvindefrigørelse og om, hvorfor feminismens kamp er vigtigere end nogensinde. Moran taler med journalist Johanne Mygind til International Forfatterscene. Podcasten blev optaget i en fyldt Dronningesal i 2013.  “Feminism is not a set of rules; it’s a set of tools.” Sådan lød det på scenen i  2013, da den prisvindende britiske journalist, Caitlin Moran, gæstede Det Kgl. Bibliotek.  Caitlin Morans bog, Kunsten at være kvinde (2011), som er solgt i over 500.000 eksemplarer i England, er omdrejningspunktet for samtalen med Mygind. Værket er lige dele erindrings- og debatbog, hvori vi følger den kvikke Caitlin, fra hun er 13 år og gennem de næste godt 20 år. Hun citerer både sine dagbøger, sine søskende, Germaine Greer og sladderbladene, men først og fremmest siger hun, hvad hun selv mener om sagerne.  Moran skriver – og fortæller på scenen – åbent, ærligt og sjovt om både det private og det politiske og om alle de emner, der har relevans for kvinder – og ikke kun de pæne eller gængse. Hør blot: god og dårlig porno, sexisme, ulidelige kærester, feminismens fremtid, karriere-flirt, nødvendigheden af at få børn, nødvendigheden af ikke at få børn, menstruation, kropsbehåring, og hvorfor Lady Gaga faktisk er et frigørende og sundt idol for både kvinder og mænd.  Om Caitlin Moran  Caitlin Moran, britisk journalist og tv-vært. Foruden sit aktive forfatterskab, der tæller en række bøger om feminismen i det 21. århundrede, er Moran især kendt som kulturkommentator og fast klummeskribent ved den britiske avis The Times, hvor hun har arbejdet gennem mange år. Tidligere har hun været skribent ved musikmagasinet The Melody Maker. Moran er vokset op i provinsen med syv søskende. I dag er hun gift og har to børn. 

Del 2: Caitlin Moran i samtale med Johanne Mygind

Denne podcast er første del af samtalen med Caitlin Moran. Anden del af samtalen udgives den 23. maj. Hør den engelske journalist og forfatter Caitlin Moran med vid og højt humør i salen fortælle om kvindefrigørelse og om, hvorfor feminismens kamp er vigtigere end nogensinde. Moran taler med journalist Johanne Mygind til International Forfatterscene. Podcasten blev optaget i en fyldt Dronningesal i 2013.  “Feminism is not a set of rules; it’s a set of tools.” Sådan lød det på scenen i  2013, da den prisvindende britiske journalist, Caitlin Moran, gæstede Det Kgl. Bibliotek.  Caitlin Morans bog, Kunsten at være kvinde (2011), som er solgt i over 500.000 eksemplarer i England, er omdrejningspunktet for samtalen med Mygind. Værket er lige dele erindrings- og debatbog, hvori vi følger den kvikke Caitlin, fra hun er 13 år og gennem de næste godt 20 år. Hun citerer både sine dagbøger, sine søskende, Germaine Greer og sladderbladene, men først og fremmest siger hun, hvad hun selv mener om sagerne.  Moran skriver – og fortæller på scenen – åbent, ærligt og sjovt om både det private og det politiske og om alle de emner, der har relevans for kvinder – og ikke kun de pæne eller gængse. Hør blot: god og dårlig porno, sexisme, ulidelige kærester, feminismens fremtid, karriere-flirt, nødvendigheden af at få børn, nødvendigheden af ikke at få børn, menstruation, kropsbehåring, og hvorfor Lady Gaga faktisk er et frigørende og sundt idol for både kvinder og mænd.  Om Caitlin Moran  Caitlin Moran, britisk journalist og tv-vært. Foruden sit aktive forfatterskab, der tæller en række bøger om feminismen i det 21. århundrede, er Moran især kendt som kulturkommentator og fast klummeskribent ved den britiske avis The Times, hvor hun har arbejdet gennem mange år. Tidligere har hun været skribent ved musikmagasinet The Melody Maker. Moran er vokset op i provinsen med syv søskende. I dag er hun gift og har to børn. 

Del 1: Caitlin Moran i samtale med Johanne Mygind

Denne podcast er anden del af samtalen med Chimamanda Ngozi Adichie. Hør første del af samtalen via dette link. Mød den nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie i samtale med Synne Rifbjerg til International Forfatterscene. Podcasten blev optaget til arrangement i 2014. Del 2 af samtalen udkommer den 2. maj. Chimamanda Ngozi Adichie er for længst blevet et verdenskendt litterært navn. Adichie fik sit store gennembrud med romanen Half of a Yellow Sun (2006, oversat til dansk i 2007: En halv gul sol), som senere blev filmatiseret. Efter denne fulgte den litterære succes Americanah (2013), som har vundet talrige priser og som er blevet oversat til mere end 25 sprog, og det var med denne i fokus, at hun i 2014 gæstede International Forfatterscene i samtale med Synne Rifbjerg. Med hudløs ærlighed og humor fortæller Adichie historien om den unge Ifemelu og hendes tid i USA, hvor hun færdiggør en uddannelse og begynder at skrive bloggen ”En sort ikke-amerikaners forskellige observationer om sorte amerikanere”. Gennem Ifemelus oplevelser skildres levevilkår for en sort kvindelig immigrant i USA og de kulturforskelle mellem Nigeria og USA, hun støder på – ikke bare i det amerikanske samfund men også i kølvandet på sin retur til Nigeria som en amerikaniseret nigeriansk kvinde. Americanah er grundlæggende en fortælling om længsel efter at høre til, og Adichie viser med sin litterære prosa, hvordan hår – helt specifik afrohår – får politisk betydning og bliver en måde, hvorpå læseren får indblik i bogens temaer: race, køn og identitet.

Del 2: Chimamanda Ngozi Adichie i samtale med Synne Rifbjerg

Mød den nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie i samtale med Synne Rifbjerg til International Forfatterscene. Podcasten blev optaget til arrangement i 2014. Del 2 af samtalen udkommer den 2. maj. Chimamanda Ngozi Adichie er for længst blevet et verdenskendt litterært navn. Adichie fik sit store gennembrud med romanen Half of a Yellow Sun (2006, oversat til dansk i 2007: En halv gul sol), som senere blev filmatiseret. Efter denne fulgte den litterære succes Americanah (2013), som har vundet talrige priser og som er blevet oversat til mere end 25 sprog, og det var med denne i fokus, at hun i 2014 gæstede International Forfatterscene i samtale med Synne Rifbjerg. Med hudløs ærlighed og humor fortæller Adichie historien om den unge Ifemelu og hendes tid i USA, hvor hun færdiggør en uddannelse og begynder at skrive bloggen ”En sort ikke-amerikaners forskellige observationer om sorte amerikanere”. Gennem Ifemelus oplevelser skildres levevilkår for en sort kvindelig immigrant i USA og de kulturforskelle mellem Nigeria og USA, hun støder på – ikke bare i det amerikanske samfund men også i kølvandet på sin retur til Nigeria som en amerikaniseret nigeriansk kvinde. Americanah er grundlæggende en fortælling om længsel efter at høre til, og Adichie viser med sin litterære prosa, hvordan hår – helt specifik afrohår – får politisk betydning og bliver en måde, hvorpå læseren får indblik i bogens temaer: race, køn og identitet.

Del 1: Chimamanda Ngozi Adichie i samtale med Synne Rifbjerg

En podcast med highlights fra Det Kongelige Biblioteks kulturscene i Den Sorte Diamant.

hubhopper

LIVE fra Det Kgl. Bibliotek

hubhopper