Sønderjydernes vel mest populære protestsang blev skrevet i 1889. Som musikforskeren Jens Henrik Koudal har skrevet, så er Det haver så nyligen regnet ”et næsten genialt stykke politisk agitationskunst”. Det geniale ligger i måden, hvorpå sangen gennem sine bevidste og ubevidste midler lader det folkeviseagtige, det nationale og det kristne smelte sammen hos de syngende. Og så er der alle naturbillederne ”frø af ugræs er føget over hegnet”, som næsten kan få os til at glemme, at dette er en kampsang.Podcastserien er produceret for Sangens Hus og Videncenter for Sang i anledning af Genforeningsjubilæet 2020. Musik: ”Det haver så nyligen regnet" med Aksel Schiøtz og Sønderjysk Pigekor.

Sønderjyske Sange

18 Det haver så nyligen regnet

”Denne sangbog er det farligste agitationsmiddel, som danskerne ejer.” Det konkluderede latinskolelærer Nis Schröder ved retten i Haderslev i 1905, hvor han var blevet indkaldt til at vurdere sangene i Den Blaa Sangbog efter to boghandlere var anklaget for at have solgt sangbørger. Flere og flere danske sange blev efter 1897 kategoriseret som fanatiserende og fredsforstyrrende af preussiske myndigheder. De kunne udløse bøder enten at synge danske fædrelandssange eller at eje Den Blå Sangbog. Podcastserien er produceret for Sangens Hus og Videncenter for Sang i anledning af Genforeningsjubilæet 2020. Musik: ”I Danmark er jeg født med” med Vor Frelsers Kirkes Kor & Sønderjysk Pigekor.

17 De forbudte sange

Den Blaa Sangbogs historie er især historien om, hvor stor en rolle fællessang spillede hos de dansksindede, mens Sønderjylland var en del af Preussen. Det var gennem sangene man kunne skabe fællesskab om dansk sprog og dansk identitet. Men da den udkom første gang i 1867 var det ikke i Sønderjylland, men derimod i København. Podcastserien er produceret for Sangens Hus og Videncenter for Sang i anledning af Genforeningsjubilæet 2020. Musik: ”Den danske sang er en ung blond pige” med Vor Frue Cantori

16 Den Blaa Sangbog

I 1953 opstod der en krise i den danske salmebogskommission, som endte med, at kirkeministeren til sidst måtte gribe ind. Omdrejningspunktet for miseren var Altid frejdig når du går, som salmebogskommissionen ville have fjernet fra salmebogen. Først i 1953 blev Sønderjylland genforenet med resten af Danmark rent salmebogsmæssigt. Man holdt nemlig længe på sine egne salmebogstraditioner. Podcastserien er produceret for Sangens Hus og Videncenter for Sang i anledning af Genforeningsjubilæet 2020. Musik: Aksel Schiøtz og Den Danske Salmeduo

15 Altid frejdig når du går & sønderjyske salmetraditioner

Det er ikke kun foråret, der kæmper sig vej gennem sne, mørke og kulde i Brorsons salme ”Her vil ties, her vil bies”. For sønderjyderne fik salmen en ganske særlig betydning fra 1864 og frem til genforeningen i 1920. Strofen ”Trange tider langsomt skrider” var noget man i allerhøjeste grad kunne forholde sig til. Det kan godt være, at det er hårde tider – men der er håb forude. De preussiske myndigheder så lidt anderledes på sagen. De betragtede salmen som suspekt. Podcastserien er produceret for Sangens Hus og Videncenter for Sang i anledning af Genforeningsjubilæet 2020. Musik: Haderslev Domkirkes Pigekor og Den Danske Salmeduo

14 Her vil ties, her vil bies

Selvfølgelig sang de tysksindede ikke kun storladne sange som Schleswig-Holstein Lied eller smædeviser om danskerne. Der blev også skrevet dybt ironiske og politiske sange om Bismarck, som f.eks. In der grossen Seestadt Tondern, der både handler om et uheldigt dampskib og en jernkansler. I dette afsnit fortæller og synger Lorenz Peter Wree, som har været præst for den tyske del af menigheden i Tønder. Podcastserien er produceret for Sangens Hus og Videncenter for Sang i anledning af Genforeningsjubilæet 2020.

13 In der grossen Seestadt Tondern

Der var en gang hvor den store norske digter, Bjørnstjerne Bjørnson – også kaldet ”digterhøvdingen” – var på besøg i Broager sogn. ”Digterhøvdingen” havde efter 1864, hvad man efter nutidige forhold nok bedst kan beskrives som rockstjernestatus i Sønderjylland. Enhver dansksindet sønderjyde med respekt for sig selv kunne selvfølgelig ”Ja, vi elsker dette landet” og ”Jeg vil værge mit land” udenad. Bjørnson måtte dog selv hente hjælp til at huske teksten. Podcastserien er produceret for Sangens Hus og Videncenter for Sang i anledning af Genforeningsjubilæet 2020.

12 Jeg vil værge mit land & Ja, vi elsker dette landet

”Og hun er så ung og så yndig ser hun ud”. En klassisk skålsang ved festlige sammenkomster. Når den synges i muntert lag, er det nok de færreste, der tænker på, at den en gang var en "farlig sang" i Sønderjylland. I dette skal afsnit skal vi høre om to af Edvard Lembckes sange, som det blev kraftigt frarådet at synge efter 1864, da tyskerne mente, at sangene var lige lovligt nationalt ophidsende. Men da de blev skrevet i 1859, så verden anderledes ud. Podcastserien er produceret for Sangens Hus og Videncenter for sang i anledning af Genforeningsjubilæet 2020. Musik: Ars Nova & Den Danske Salmeduo

11 Vort modersmål er dejligt & Du skønne land

Da præsten og digteren Kristen Karstensen blev anholdt i Dybbøl i 1864, var det fordi han flagede med Dannebrog. Han blev bundet til flagstangen, hvorefter der blev skudt hen over hovedet på ham og ind i flagstangen, så flagsnoren knækkede og Dannebrog faldt ned over Karstensen. Se det er jo en rigtig god historie. Så god at den næppe er sand. Men det skal ikke fjerne fokus fra, at Kristen Karstensen, som skrev denne sang, var en ganske spændende person! Podcastserien er produceret for Sangens Hus og Videncenter for sang i anledning af Genforeningsjubilæet 2020.

10 Længe nok har jeg bondepige været

”Aldrig har jeg følt mig mere dansk end under krigen, … mens mange udanske spiller danske herrer”, noterede H C Andersen i sin dagbog i juni 1850. Der var nemlig flere af hans landsmænd, som havde sat spørgsmålstegn ved, HVOR dansk Andersen nu også var, når han var så inspireret af tysk kultur- og åndsliv og ofte gerne rejste rundt i Tyskland, hvor han havde mange gode venner. "I Danmark er jeg født" er siden hen blevet Danmarks uofficielle nationalsang. Katrine Nyland Sørensen fortæller historien bag en lang række af de mest betydningsfulde sange i Slesvig og Sønderjylland. Podcastserien er produceret for Sangens Hus i anledning af Genforeningsjubilæet 2020.

09 I Danmark er jeg født

I slutningen af august 1850 afholdt man en stor koncert på Rosenborg eksercerplads til fordel for de efterladte til de mange faldne i den netop afsluttede Treårskrig. En af de sange, som man sang til lejligheden, var ”Slumrer sødt i Slesvigs jord.” I dette afsnit kan du også høre om de små hornblæsere, der var med ved fronten, som ofte var meget unge drenge. Katrine Nyland Sørensen fortæller historien bag en lang række af de mest betydningsfulde sange i Slesvig og Sønderjylland. Podcastserien er produceret for Sangens Hus i anledning af Genforeningsjubilæet 2020.

08 Slumrer sødt i Slesvigs jord

Grundtvig skrev digtet "Det var en sommermorgen" efter Slaget ved Isted Hede, hvor den danske hær vandt en smal sejr. Ifølge legenden sang soldaterne derefter Danmark dejligst vang og vænge, da de drog på mod Dannevirke. Det var næppe tilfældigt. Katrine Nyland Sørensen fortæller historien bag en lang række af de mest betydningsfulde sange i Slesvig og Sønderjylland. Podcastserien er produceret for Sangens Hus i anledning af Genforeningsjubilæet 2020.

07 Det var en sommermorgen & Danmark dejligst vang og vænge

Når faldne danske soldater i dag flyves hjem, er det Kongernes Konge, som bliver spillet, når kisten bæres ud af flyet. Kongernes Konge er i dag kendt som ”Hærens Salme”. Oprindeligt hed sangen Bøn for Danmark og blev første gang sunget ved en koncert i Tivoli den 16. september 1848. I dette afsnit fortælles historierne bag ”Kongernes Konge” og ”I natten kold og klam” – og hvorfor det var så vigtigt at have musikere med i krig. Katrine Nyland Sørensen fortæller historien bag en lang række af de mest betydningsfulde sange i Slesvig og Sønderjylland. Podcastserien er produceret for Sangens Hus i anledning af Genforeningsjubilæet 2020.

06 Kongernes Konge & I natten klam og kold

Carl Plougs nederlagsdigt ”Påskeklokken kimed mildt” blev skrevet i maj 1848 til melodien af den færøske folkevise "Olufukvæði". Første gang den blev sunget var ved en koncert i Casinoteatret i København til fordel for de sårede og de faldnes efterladte efter Slaget ved Slesvig, som blev udkæmpet påskedag i 1848. Katrine Nyland Sørensen fortæller historien bag en lang række af de mest betydningsfulde sange i Slesvig og Sønderjylland. Podcastserien er produceret for Sangens Hus i anledning af Genforeningsjubilæet 2020.Aksel Schiötz med kor og Herman D Koppel på klaver

05 Påskeklokken kimed mildt

Før der var noget, der hed radio, tv og youtube, kunne en sang sagtens blive et stort hit i befolkningen! Og det var ”Dengang jeg drog afsted”. Det var en sang, som hele Danmark – høj som lav – sang med på. Den 10. april 1848 udkom den som skillingsvise og kunne købes på alle gader og stræder for otte skilling. Katrine Nyland Sørensen fortæller historien bag en lang række af de mest betydningsfulde sange i Slesvig og Sønderjylland. Podcastserien er produceret for Sangens Hus i anledning af Genforeningsjubilæet 2020.

04 Dengang jeg drog afsted

Få historien om de mange sange og særlige sangtraditioner, der har præget ikke bare Sønderjylland men også resten af landet. Fra de store sangerfester i Slesvig i 1840’erne over Treårskrigen og nederlaget i 1864 til genforeningen i 1920 skabtes der et væld af sange, der relaterer sig særligt til Sønderjylland. I de korte podcast fortæller Katrine Nyland Sørensen historien bag en lang række af de mest betydningsfulde sange i perioden. Podcastserien er produceret af Nyland Kommunikation for Sangens Hus i anledning af Genforeningen 2020.

hubhopper

Sønderjyske Sange

hubhopper