Samarbejdet mellem Frankrig og Tyskland er afgørende for EU-samarbejdets retning og det har siden EU's grundlæggelse været et selvstændigt magtcenter inden for EU. Samarbejdet mellem de to største EU-lande bliver stadig vigtigere, især efter at Storbritannien forlader EU. H vordan ser samarbejdet ud, set fra en tysk tænketank i Paris – og hvordan bliver Frankrig set fra Berlin?

Tag pulsen på Europa

Frankrig del 5 - Frankrig set med tyske øjne

EU-landene indført sanktioner mod Rusland, efter at russerne i 2014 besatte og annekterede den ukrainske Krim-halvø og siden også har startet en krig i de områder i Østukraine, der grænser op til Rusland. Sanktionerne mod Rusland har kostet eksport og arbejdspladser i Europa, og lagt et pres på Rusland for at trække sig tilbage fra Østukraine. Det er dog ikke sket. Diplomat William Boe Christensen arbejder i EU's fælles udenrigstjeneste,  European Union External Action: Han fortæller om, hvordan EU's fælles udenrigspolitik omsættes i praksis. Hvordan EU indfører og vedligeholder sanktioner mod Rusland, hvilke udfordringer der opstår, når beslutninger skal træffes i enstemmighed og hvordan Danmark kan påvirke den fælles udenrigspolitik.

EU-case 5 - Hvordan laver EU sanktioner mod Rusland?

I dette afsnit  hører du om, hvordan Danmark i Bruxelles påvirker de løbende forhandlinger om hvordan lovene bliver til. Det er EU-Kommissionen der foreslår lovene, men det er i Ministerrådet, hvor medlemslandenes eksperter og ambassadører forhandler. Det er først når de er enige, at der forhandles videre med repræsentanter fra Europaparlamentet, der har medindflydelse på det endelige resultat. Hvordan der forhandles, fortæller ambassaderåd Christel Maertens om.  Hun er EU-ambassadørens nærmeste medarbejder. Hun er i mange tilfælde Danmarks stemme, når det politiske spil går igang.

Bruxelles del 1 - Hvordan forhandler Danmark resultater hjem?

Polens regering er i konflikt med EU-partnerne, fordi landet har ændret kraftigt på landets domstole. Både hos Forfatningsdomstolen og Højesteret, de øverste instanser i det polske retssystem, er der sket markante ændringer. Det betyder samtidig også, at der kan laves om på alle retsafgørelser fra de seneste tyve år. EU har reageret med en såkaldt artikel 7-procedure mod Polen. Hvad sådan en sag går ud på, og hvilke konsekvenser det har for Polen – for EU  og Danmark – det skal vi høre mere om i dette indslag.

Polen del 2 - Polen er på konfrontationskurs med EU – hvorfor skaber det uro i Europa?

Grækerne har traditionelt været blandt de mest EU-positive i Europa, og den begejstring rakte frem til begyndelsen af finanskrisen. Da dykkede entusiasmen, da grækerne gennemgik en dyb krise, som landet har fortsat lider under. Nu er tilslutningen på vej op igen, selv om mange grækere fortsat er fattigere end før krisens start. Hvordan hænger det sammen? Det har lederen af tænketanken Dianeosis, Thodoris Georgakopoulos, et bud på.

Grækenland del 2 - 2. Hvorfor bakker grækerne fortsat op om EU, trods de hårde spareplaner?

Grækenland fik først i 2013 et asylsystem, der minder om de øvrige europæiske lande. Da flygtningene i 2016 i titusindtal begyndte at søge asyl, gik systemet nærmest i stå pga. overbelastning. Der er blevet sendt mange EU-midler til Grækenland for at hjælpe, men alligevel er mange flygtninge endt på gaden eller i uhumske flygtningelejre, hvor de skal vente i årevis. Hvorfor har landet så svært ved at løse asyludfordringen? Det kan den græske flygtningeforsker Angeliki Dimitriadi fra den athenske tænketank Eliamep forklare.

Grækenland del 5 - Den græske asylpolitik på randen af sammenbrud

Tyskland har på tværs af de politiske partier traditionelt været overvejende positivt indstillet over for EU. Det har dog ændret sig efter at partiet Alternative für Deutschland (AfD) kom ind i tysk politik i 2013 pga. modstand mod euromedlemskabet. Allerede ved det seneste Europaparlamentsvalg i maj 2014 fik partiet valgt kandidater ind i Bruxelles og Strasbourg. Siden 2017 sidder de også i den tyske Forbundsdag. EU står i skudlinien både ud fra euro- og flygtningepolitikken og partiet får stadig flere vælgere. Hvilket EU forestiller AfD sig i fremtiden? Og hvor mange tyskere kan potentielt stemme på det populistiske parti?  

Tyskland del 5 - AfD ændrer Tysklands EU-politik.mp3

Mød franske Valentin Richoux, der for tiden studerer i Berlin, og som mener, at EU-samarbejdet bør udvides, men at EU idag ikke er demokratisk nok, og det skaber en stor frustration hos mange vælgere. Det er især de unge der skal give EU en ny retning, mener han. Mød også den 19-årige David Reviriego fra Bordeaux, der har været politisk aktiv for de konservative (Les Republicans) i Frankrig, men som idag bedre kan identificere sig med præsidentens parti »La Republique En Marche!« Begge deltog i juni 2018 i »European Youth Event« i franske Strasbourg, hvor mere end 8.000 unge fra hele Europa deltog.

Frankrig del 3 - Hvordan ser unge franskmænd på EU?

Selv en væsentlig del af vælgerne hos Marine Le Pens parti Rassemblement National  – National Samling – det tidligere Front National, har svært ved at Frankrig skal forlade især euroen. Alligevel har EU-kritikken godt fat i de franske vælgere der i 2017 gav Marine Le Pens parti et godt valg med næsten 35 procent af stemmerne ved præsidentvalget.  Hvordan skal man opfatte den EU-kritik, der kommer fra Marine Le Pen? Hvordan argumenterer EU-modstanderne i Frankrig  – hvad er afgørende for dem?

Frankrig del 4 - Hvor står EU-kritikerne i Frankrig?

Frankrig vil hjælpe de arbejdsløse og sikre at EU også bør indføre en særlig EU-arbejdsløshedsforsikring, hvis man har særligt svært ved at finde arbejde efter en krise, fortæller en politikforsker fra Science Po i Paris. I Frankrig er solidaritet en vigtig motivation og landet  har da også flere politiske end økonomiske interesser i EU, fortæller den franske politolog Olivier Rozenberg i Paris.

Frankrig del 2 - Hvordan opfatter man egentlig EU i Frankrig?

Den franske præsident, Emmanuel Macron, ønsker at reformere EU indefra og gøre fælleskabet dybere og tættere. Dermed ønsker han at modvirke den nationalistiske dagsorden, som en række EU-lande er slået ind på. Hvad består ideerne af og har Macron visioner for EU overhovedet gang på jorden? Lyt med på visionerne for fremtidens EU - hvis det står til den franske præsident.   

Frankrig del 1 - Macrons store ideer om fremtidens EU

Ja, og i dén grad, lyder det fra politikforsker og forfatter Ulrike Guérot, der mener, at det fælles marked reducerer til EU til et fællesskab hvor borgerne hverken har demokratisk medindflydelse eller har nok rettigheder. Hun mener, at svaret på Europas mange kriser er, at omdanne EU til en egentlig fælles republik, der især skal hvile på 50-60 regionale delmagter på størrelse med f.eks. en tysk delstat eller Danmark. Republikken Europa skal have en direkte valgt præsident og regering og sikre ægte demokrati i Europa. Selv om det lyder temmelig kontroversielt, bør det alligevel være vejen frem at tænke EU større end det er i dag, argumenterer Ulrike Guérot, der har grundlagt tænketanken European Democracy Lab i Berlin, om i det næste bidrag.

Tyskland del 4 - Kan EU gøres mere demokratisk?

Siden 2016 er der sket en tydelig forandring i synet på EU, idet opbakningen til EU-medlemskabet er steget markant. Især blandt de unge danske vælgere. En måned før Brexit-afstemningen i juni 2016, støttede 39 % medlemskabet, mens lige så mange var imod. Siden er der sket en tydelig forskydning. I dag ville 50 procent af de 18-34 årige stemme for et dansk EU-medlemskab, mens 23 procent ville stemme imod, viser enI en Epinion-måling fra marts 2018. Hvad er der sket? Syv unge fra 3.N, en samfundsfaglig linie med særlig fokus på EU på det københavnske Gefion Gymnasium, fortæller om deres overvejelser.

Danmark del 3 - Hvordan ser de unge danske vælgere på EU?

Folkebevægelsen mod EU's Rina Ronja Kari har været med til at forhandle og påvirket det nye udstationeringsdirektiv, der skal forhindre løndumping på tværs af EU-landene. For det sætter regler op for, at håndværkere der udsendes fra fx Polen eller Tjekkiet til Danmark eller Tyskland, skal have samme løn og rettigheder. Rina Ronja Kari fortæller om, hvad der sker under en forhandling, og hvad hun mener er de vigtige fremskridt. En af de danske forhandlere fra EU-Repræsentationen i Bruxelles fortæller om hvorfor centraleuropæerne var svære at få med på aftalen. Mens forskningschef Maria Jepsen fra European Trade Union Institute giver hendes vurdering af de nye regler, som hendes institut også har lavet en analyse af.  

EU-case 3: Kan EU forhindre løndumping i Europa?

Det syvårige EU-budget, der skal fungere fra 2021 og frem er selve den økonomiske motor i EU-samarbejdet. Men der gemmer sig også politisk sprængstof i disse budgetforhandlingerne. Efter at briterne er på vej ud og fordi der kommer nye opgaver til, er der kommet et markant hul i budgettet. Hvordan skal det hul fyldes ud? Den nærmeste medarbejder til den danske EU-ambassadør, ambassaderåd Jakob Alvi fortæller om, hvordan budgettet på knap 9.000 milliarder kroner bliver forhandlet fra Danmarks side.  

Bruxelles case 4 - Hvor står Danmark, når EU-midlerne skal betales?  

Du vil vide mere om EU? Kom med på rundtur til hvad borgere og EU-kendere fortæller i Danmark, Tyskland, Storbritannien, Frankrig, Grækenland og Polen. Rejst også med til Strasbourg og Bruxelles og hør om hvordan EU-lovene bliver til virkelighed.

hubhopper

Tag pulsen på Europa

hubhopper