RomerRiget om Romerriget #1: Det hele starter med to små drenge, der dier hos en ulv – i hvert fald ifølge de mytiske sagn. Men hvordan opstår Romerriget egentlig? Hvorfor falder det igen? Og hvad sker der derimellem? I ’Romerriget om Romerriget’ genopliver Knud Romer sit populære radioprogram ’Romerriget’, men denne gang tager han titlen ganske bogstaveligt. Sammen med arkæolog Rune Frederiksen tegner han her de helt store linjer i en af de mest skelsættende og spektakulære perioder i europæisk historie.

Carlsbergfondet's podcast

RomerRiget: Historien om Romerriget med Rune Frederiksen

Månedens Forsker #9: Quinoa er ikke bare sundt, det er også en modstandsdygtig plante, der kan vokse under vanskelige forhold, hvilket især er relevant under tiltagende klimaforandringer. Professor Michael Broberg Palmgren forsker i afgrøder, der kan ændre verden og brødføde mange. Hør om det særlige ved quinoaens genetiske arvemasse og om arbejdet med at optimere planten hvedegræs, så den kan blive fremtidens nye bæredygtige afgrøde.   Journalist Nynne Bjerre Christensen er vært.

Hvordan ser fremtidens bæredygtige landbrug ud?

Cæsar var en kløgtig feltherre, mesterlig selviscenesætter og Kleopatras elsker. Bliv klogere på en af historiens helt store personligheder, når postdoc og klassisk filolog Trine Arlund Hass og professor i klassisk arkæologi Rubina Raja i samtale med videnskabsjournalist Lone Frank udforsker, hvem Cæsar var, og hvilken betydning han har haft for vores kulturarv i dag. Podcasten er en del af Golden Days Festival og produceret i samarbejde mellem Carlsbergfondet, Ny Carlsberg Glyptotek og Golden Days.

Golden Days Festival: Cæsar – manden og myten

Månedens Forsker #8: Vi kender alle Jellingstenen, der blev rejst af kong Harald Blåtand i år 965, men hvordan har helt almindelige mennesker brugt runer, inden det latinske alfabet gjorde sit indtog i Danmark? Det er noget af det, runolog Lisbeth Imer zoomer ind på i sin forskning, der bl.a. peger på, at skriftsproget har været langt mere udbredt blandt almindelige mennesker, end man egentlig har forestillet sig, bl.a. i form af hverdagsbeskeder og gældsbeviser. Journalist Nynne Bjerre Christensen er vært.

Hvor finder man runeindskrifter fra almindelige mennesker?

Med corona-krisen blev forskning og videnskab pludselig en del af hverdagen for både den almindelige borger, medier og politikere. Men kan befolkningen håndtere kompleks videnskabelig information? Og er det overhovedet ønskeligt, at forskning rykker tættere på politik? Hør professorerne Lone Simonsen og Michael Bang Petersen, chefredaktør på Dagbladet Information Rune Lykkeberg og folketingsmedlem for Radikale Venstre Stinus Lindgreen i samtale modereret af journalist Nynne Bjerre Christensen.

Folkemødet 2021: Har corona ændret vores syn på videnskab?

Månedens Forsker #7: Hvorfor var det så vigtigt at få udryddet hekse efter reformationen? Det er noget af det, lektor Louise Nyholm Kallestrup er optaget af. Hun forsker i hekse og trolddomsafstraffelser med særligt fokus på de fem vilde år, fra 1617-1622, hvor over halvdelen af alle hekse, der nogensinde er blevet brændt i Danmark, blev henrettet på bålet. Hør, hvordan man fandt ud af, hvem der var hekse, og hvorvidt kvinder lettere blev lokket af djævlen. Journalist Nynne Bjerre Christensen er vært.

Heksejagt i 1600-tallets Danmark

Månedens Forsker #6: For lektor Morten Bo Madsen er forskningen på Mars et spørgsmål om at udforske vores oprindelse. Som en del af forskergruppen bag den nyopsendte Perseverance-rover arbejder han med at bringe prøver fra den røde planet til Jorden. Prøverne skal hjælpe os med at få svar på, om livet er et mirakel, der kun er sket på Jorden, eller det opstår, når betingelserne er til stede? Få indblik i missionen på Mars, og hvad vi kan bruge den til. Journalist Nynne Bjerre Christensen er vært.

Hvad skal vi med forskning på Mars?

Månedens Forsker #5: Da corona-pandemien ramte verden i 2020, kom det ikke som en overraskelse for professor Lone Simonsen, der har brugt det meste af sit arbejdsliv på at overvåge og forsøge at forstå smitsomme sygdommes veje og vildveje. Hør Lone Simonsen fortælle om det seneste års intense arbejde med at blive klogere på corona-pandemien og få et indblik i årene, hvor hun fra bl.a. WHO’s hovedkvarter i Geneve var ansat til at overvåge og bekæmpe verdensomspændende trusler som SARS. Journalist Nynne Bjerre Christensen er vært.

Lone Simonsen har viet sit liv til at udrede og overvåge smitsomme sygdommes veje og vildveje

Hjemmeskole og -arbejde har påvirket vores forhold til rum – de fysiske og mentale. Arkitekt Nicholas Thomas Lee fortæller om, hvordan nedlukningen har fået os til at indrettet os på nye måder for at have plads til arbejde, skole og lystlæsning. Mød desuden læseren Ida Relsted, som fortæller, om hvordan hun har skabt plads til læsningens mentale frirum, der har gjort hende i stand til at komme godt gennem de tætpakkede dage. Vært er forskningsassistent på Lockdown Reading Amanda Roswall.

Lockdown Reading #5: Hvordan har vi skabt rum til læsningen under Covid-19?

Månedens Forsker #4: Professor Rebecca Adler-Nissen giver indblik i, hvordan hun undersøger udbredelsen af misinformation under corona i et internationalt og dansk perspektiv. I regi af HOPE-projektet forsker hun i, hvor konspirationsteorier lever og spredes, samt i hvilke midler, der kan bremse udbredelsen af misinformation under Covid-19. Bliv desuden klogere på projektets kobling af forskellige typer af data og techgiganternes magt i kampen mod misinformation. Journalist Nynne Bjerre Christensen er vært.

Hvordan udbredes og begrænses misinformation under corona-krisen?

Nedlukninger og restriktioner har påvirket vores forhold til tid. Nogle har oplevet en følelse af mindre tid, andre af mere. Under nedlukningerne har flere kastet sig over litterære klassikere, der tillader læserne at rejse i tid. Litteraturforsker Ben Davis fortæller om, hvorfor tid er et spændende emne, når man taler om litteratur, og hvilke overvejelser han har gjort sig om læsning og tid i forbindelse med Covid-19. Vært er forskningsassistent på Lockdown Reading Amanda Roswall.

Lockdown Reading 4#: Coronatid, læsetid og litterære tidsrejser

Under nedlukningen af landet har vi kastet os over pandemiske litterære værker som Albert Camus' Pesten. Det kan være betryggende at læse om historiske pandemier, da de bl.a. minder os om, at mennesket har været gennem lignende situationer før. Mød Denise Rose Hansen, der har udgivet en antologi med internationale forfatteres corona-erfaringer. Hun giver sine bud på, hvilke erkendelser læsere kan få ved at læse litterære behandlinger af denne og andre tiders kriser. Vært er forskningsassistent Amanda Roswall.

Lockdown Reading #3: ’Hvorfor læser vi litteratur om pandemier og katastrofer under Covid-19?

I en tid med begrænset socialt samvær har læsere søgt mod digitale litterære fællesskaber for at forbinde sig til andre mennesker og erfaringer. Hør postdoc på Lockdown Reading, Johanne Gormsen Schmidt fortælle om, hvordan de litterære fællesskaber er udviklet og udvidet under covid-19. Mød desuden læserne Astrid, Allan og Liv, som fortæller om, hvilken betydning de litterære fællesskaber har haft for dem i en tid med krav om social afstand. Vært er forskningsassistent på projektet Amanda Roswall.

Lockdown Reading #2: Litterære fællesskaber under en pandemi

Om hvordan coronaforskning kan være litteraturforskning og om, hvilken plads bøgerne har haft i en pandemisk tid. Hør interview med forskningsleder på Lockdown Reading, Tina Lupton. Og mød også Helene og Allan: to af de læsere, som forskerne har interviewet i jagten på indsigt i, hvad litteraturen kan tilbyde under en global sundhedskrise. Vært er forskningsassistent på projektet Amanda Roswall. Litteratur nævnt i episoden: Janice Radway: Reading the Romance: Women, Patriarchy, and Popular Literature, 1984.

Lockdown Reading #1: Litterær coronaforskning

Månedens Forsker #3: Frederik Stjernfelts møde med de mange grovkornede pamfletter og meningsudvekslinger, der florerede i tre vilde år med trykkefrihed i Danmark i 1770-1773, blev afsæt til arbejdet med bogen Grov Konfækt, som han udgav sammen med Ulrik Langen og Henrik Horstbøll i 250-året for trykkefrihedens indførelse i Danmark i 2020. Hør ham også berette om et langt akademisk liv fyldt med alt fra litteratur- og tegnteori til kortlægning af dansk humanistisk forskning og humanioras betydning og outreach. Journalist Nynne Bjerre Christensen er vært.

Frederik Stjernfelt tog vejen fra tegnteori til arkivet med trykkefrihedsskrifter

Carlsbergfondet støtter skelsættende og visionær grundforskning inden for naturvidenskaberne, humaniora og samfundsvidenskaberne. Forskning som gør os klogere, løser globale udfordringer, og som alle nyder godt af. Her kan du lytte til nogle af de mange arrangementer, samtaler og formidlingsinitiativer, som Carlsbergfondet står bag.

hubhopper

Carlsbergfondet's podcast

hubhopper