Vært: Henrik Heide Medvirkende: Simon Freiesleben og Jens Ramskov Hvis du synes, at affaldsspandene er ved at hobe sig op i indkørslen eller gårdmiljløet, skal du regne med, at de kun bliver flere. Mælkekartoner og tekstilaffald bliver det næste, der skal sorteres for sig, men ligesom det gælder for plastaffaldet har vi endnu ingen teknologisk løsning på, hvordan det genanvendes effektivt. Eksperter advarer om, at man risikerer at sætte borgernes velvilje over styr, hvis det blot køres ud af landet og brændes af. Det fortæller Simon Freiesleben fra Ingeniørens PRO-medie WasteTech om her i Transformator. Sikkert og vist hedder den artikelserie, som Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov har indledt i anledning af det kommende internationale videnskabsår. I ugens podcast handler det om, hvordan livet opstod på Jorden – forskerne har fundet opskriften, men det er endnu ikke lykkedes dem at gentage succesen i et laboratorium. Nogle arter som f.eks. fugle og mennesker har klaret sig rigtig godt i evolutionens lotteri, mens andre er uddøde pga. klimaforandringer noget større end dem, vi oplever for tiden, eller har kun diversificeret sig i få arter. Links Nogle artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement Problemer med plast og tekstiler kan vælte tilliden til affaldssortering Hensigten er god nok - men vi står med store udfordringer i at genanvende plast og tekstiler Tekstiler kan blive affaldssektorens smertensbarn Mennesker og fugle er blandt vinderne i livets store lotteri – krokodiller er tabere Læs mere på vores fokus om Naturvidenskabsåret: ‘Sikkert og vist’ Video: Tysk dybdebombe sprænges i Øresund

Transformator

Uge 41: Hvordan opstod livet på Jorden – og hvem har vundet i evolutionens lotteri? Nu skal vi sortere mælkekartoner, plast og tekstilaffald fra, selvom teknologien til at genanvende det mangler.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov I denne uges Transformator ser vi på, hvad naturvidenskaben egentlig ved om vores planet og universet, den er en del af. Og hvornår måtte fortidens naturfilosoffer erkende, at Jorden måske var noget ældre end de 6.000 år, de havde regnet sig frem til ved at nærlæse Biblen? Dermed sætter vi gang i en ny fast del af Transformator året ud, som vi kalder ‘Sikkert og vist’. Her vil Ingeniørens videnskabsjournalist Jens Ramskov give den store guidede rundtur i den menneskelige forståelse af livet universet. Med serien lægger vi op til Unescos ‘International Year of Basic Sciences for Development’ i 2022 og det danske videnskabsår, som Niels Bohr Institutet har taget initiativ til. Links Sikkert og vist: Videnskabens forklaringer på naturens orden og uorden Moder Jord: Fra varmehelvede til noget nær paradis - og en kedelig langtidsprognose Det begyndte med et brag og ender med en kuldedød

uge 39: Vi lever i paradis på Jorden, men langtidsprognosen er kedelig. Hse på hvad vi så EGENTLIGT ved om vores planet og universet den er en del af. Dermed sætter jeg gang i en ny fast del af Transformator året ud. Vi kalder det Sikkert og Vist - og det bliver den store guidede rundtur i den menneskelige forståelse af livet universet.vad ved vi egentlig om, hvordan universet opstod, og hvilken skæbne der venter vores klode?

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mads Lorenzen I denne uges Transformator tager vi på en guidet tur på det mørke internet, som man ellers gør klogt i at holde sig fra. Her handler kriminelle med våben, narko og børneporno, og her faldt Version2’s journalist Mads Lorenzen over mere end 100 pas og en masse andre personlige og fortrolige oplysninger om medarbejdere i den danske legepladsvirksomhed Kompan. Den slags oplysninger er guf for identitetstyve, og de stammer fra et hackerangreb fra forsommeren, hvor Kompan nægtede at betale de kriminelle løsesum efter angrebet. Men hvordan browser man et mørkelagt net, der kun er sporadisk indekseret, og hvor man skal vide, hvad man leder efter, for at finde det? Og hvordan skal politiet have en chance for at gribe ind, når alle brugere er anonymiseret og maskeret via Tor-browseren? Til slut får du en anbefaling af en helt anden podcast, Huberman Lab, der har som ambition at omsætte hjerneforskningens resultater til noget, vi kan bruge i hverdagen. For eksempel hvordan dopamin virker i kroppen, og hvorfor nogle bliver så afhængige af det. Podcasten drives af Andrew Huberman, der er en amerikansk neurovidenskabelig professor ved Institut for Neurobiologi ved Stanford Universitetet. Links 

Uge 39: Vi kigger hackerne over skulderen på det mørke internet. Her flyder det bl.a. med personlige og fortrolige data, som hackere havde stjålet fra en dansk virksomhed

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Frederik Marcher Hansen, Michael Rothenborg og Bjørn Godske I denne uges Transformator skal det først handle om legionærsyge, som ikke er en fjern tropesygdom, men en dødsensfarlig lungebetændelse, som rammer flere og flere danskere og skyldes legionellabakterien, der stortrives i vandinstallationer, hvor det varme vand kun er lunkent. Og det er tilsyneladende et dansk problem, for i vore nabolande ser man ikke de samme sygdomstilfælde. Inden for de seneste 30 år er grundvandet steget med en meter. Visse steder endda helt op til syv-otte meter. Det giver vand i haver, kældre og fundamenter, og kalder på en fælles håndtering, da et dræn blot sender aben videre til naboen. Men ingen myndigheder har tilsyneladende ansvaret for at gøre noget ved det. Til slut træder vi speederen i bund på den nye Porsche-elbil Taycan Turbo Cross Turismo. Den er næsten fem meter lang og vejer 2,4 ton, men man mærker det ikke, når den accelererer fra 0-100 på 3,3 sekund. Links Bryder loven for at spare energi og skaber grobund for dødsensfarlig legionella Mange kommuners legionella-håndtering sejler Otte meter højere: Grundvandsstigning er et ‘herreløst’ problem Grundvands-oversvømmelser skal nu tackles landspolitisk Så fik Motorbloggen endelig fat i en Porsche Taycan Turbo Cross Turismo

Uge 38: Grundvandet stiger – ingen tager ansvaret for det.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Laurids Hovgaard og Steffen Villadsen Big brother er ugens gæst i Transformator, for selvom vi måske ikke lever i et dystopisk diktatur som i George Orwells roman ‘1984’, er vores færden overvåget i en grad, som Big Brother kun kunne drømme om. Men nogle gange kan grundigheden give bagslag – som da man på Aarhus Havn i den bedste mening opsatte kameraer fra kinesiske Hikvision, der skulle høre til de bedste på markedet, blot for at pille dem ned igen, da der blev rejst mistanke mod selskabet om, at kameraerne sendte data videre til Kina. Forsvarets Efterretningstjeneste undersøgte sagen, men da svaret var hemmeligstemplet, kunne Aarhus Kommune ikke få be- eller afkræftet mistanken. Aarhus Havn var også stedet, hvor man har opdaget et mystisk fænomen, hvor GPS-modtagere mister signalet – formentlig på grund af jamming. Fænomenet optræder fra tid til anden også på den østjyske motorvej, og mistanken retter sig mod en bestemt gruppe af trafikanter. I Uganda har man heller ikke så mange betænkeligheder ved at overvåge trafikanterne. Nu skal alle biler udstyres med GPS-sender, så man ved, hvor man har folk. Links Mystiske GPS-forstyrrelser registreret i Aarhus: Ulovlige jammere under mistanke Forsvaret mørklægger kameraundersøgelse: Kommuner i vildrede Europa afhængig af USA og Asien: Nu skal vi finde den dyre vej mod teknologisk suverænitet Tilmeld dig Infosecuritymessen her BBC-podcasten Digital Planet: Uganda, too much surveillance? Læs mere om George Orwells bog: 1984

Uge 37: Kigger Kina med i overvågningskameraerne? Svaret fra Forsvarets Efterretningstjeneste er hemmeligstemplet. GPS-jamming opdaget på Aarhus Havn. Dyr ambition for EU at blive teknologisk uafhængig af øst og vest.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Mads Lorenzen, Magnus Boye og Jens Ramskov I anledning af 20-året for Al-Qaedas terrorangreb på World Trade Center og Pentagon ser ugens Transformator tilbage på, hvad de to tårnes fald førte med sig af overvågningsteknologier. For at beskytte sig mod lignende angreb er kontrollen med vores gøren og laden strammet i en grad, så vi også her i Danmark må finde os i, at data om, hvilken mobilmast, vores telefon er tilsluttet, gemmes i 12 måneder. Og vores færden på nettet, følges der også med i – i terrorsikringens navn. Vi skal også tale om kunstig intelligens. Vi har efterhånden set en del eksempler på, at AI-teknologierne diskriminerer sorte og kvinder. Nu har forskere fra blandt andet MIT og Stanford School of Medicine fundet ud af, at deres Deep-learning-algoritme med høj præcision lære at forudsige, hvilken hudfarve en patient har – ud fra CT- og røntgenbilleder. Og de forstår ikke hvordan. Til sidst skal vi på jagt efter skudsekundet. For Jorden drejer langsommere og langsommere – og så mangler vi sekunder. Men nu har Jorden overraskende sat farten en smule op – måske på grund af klimaforandringer. Links En nekrolog over privacy: Da de to tårne styrtede, tog de privatlivet med sig i gruset Video: Det andet fly rammer World Trade Center AI kan gætte race ud fra CT-scanning, og forskere ved ikke hvorfor Facebook undskylder AI-fadæse, Google dropper 'livreddende' AI, og hvordan man får job som deepfake Værd at Vide: Det næste skudsekund kan blive negativt

Uge 36: Terrorangrebet på WTC blev starten på overvågningssamfundet. AI kan gætte race ud fra CT-scanning. Jorden har overraskende sat farten op.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Magnus Boye og Ulrik Andersen I denne uges Transformator kan du høre, hvordan den amerikanske skuespiller Val Kilmer, som vi bl.a. kender som piloten ‘Iceman’ fra Top Gun, lyder efter at han har fået genskabt sin stemme ved hjælp af kunstig intelligens. Kilmer mistede sin stemme efter en kræftoperation i halsen i 2014, men kan med sin nye ‘gamle’ stemme stadig indspille film. Men AI-teknologien rejser også etiske problemstillinger. Frem mod 2050 vil der verden over blive opført boliger med et areal svarende til den samlede danske bygningsbestand – hver ottende uge. Det samlede etageareal i verden ventes dermed at stige med 75 procent i den næste 29 år, og da cement indgår i det meste byggeri, skal der ske noget med byggeteknologierne, hvis vi skal have nogen chance for at nå klimamålene. Heldigvis er der nye teknologier på vej og gamle ingeniørfif, der kan genoplives. Links AI i Sherlock Holmes' fodspor og deepfakes giver Val Kilmer stemmen igen Behovet for beton går kun én vej: Globalt byggeboom truer klimamål Sådan kan beton slippe af med sit CO2-problem IEA: Næsten alle cementfabrikker skal indfange CO2 Gamle ingeniørfif og nye materialer halverer klimabelastning fra broer NVIDIA Shares Expressive Speech Synthesis Research at Interspeech

Uge 35: Umuligt at kende forskel: AI bringer stemmer til live. Nye teknologier skal nedbringe byggeriets voksende CO2-aftryk.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Christian Rantorp og Bjørn Godske I denne uges Transformator skal vi ud og køre på de danske og europæiske jernbaner. Husker Trans Europ Express, som tyske Kraftwerk sang om i 1977? Flytrafikkens opblomstring var med til at tage livet af det sagnomspundne europæiske jernbanenetværk, men måske er tiden inde til at genoplive det som et grønt alternativ til flyene. Herhjemme kom en ny jernbane mellem Aarhus og Silkeborg samt en række andre anlægsprojekter med i den infrastrukturaftale, som blev forhandlet på plads før sommerferien. Men ét projekt glimrede ved sit fravær: Kattegatforbindelsen. Ikke desto mindre er den ‘elefanten i rummet’, som kan få stor betydning for jernbanens fremtidige udbygning. Aarhus har allerde fået sin, og i Odense og København er der også letbaner på vej. Det havde været langt billigere med højklassede BRT-busser (Bus Rapid Transit), påpeger trafikøkonomer, men letbanen kan noget, som busserne ikke kan. De er en løftestang for byudvikling i de stationsnære områder med høj bebyggelsesprocent, ligesom de mindsker bil-pendling, lyder modargumentet. Mens vi herhjemme har besluttet os for at erstatte dieseltog med ellokomotiver og batteritog, satser man i lande som USA, Canada, England, Holland, Østrig, Tyskland og Frankrig på brint som energibærer. Men hvad er fordelene ved de forskellige teknologier? Links Hvis tog skal konkurrere med fly i Europas forenede Jernbaner – så er der lang vej hjem Forbindelsen over Kattegat spøger i kulissen og skaber usikkerhed for fremtidens jernbane Overblik: Hovedstadens Letbane gør klar til de 29 nye tog Baneekspert: Man kan ikke sammenligne letbane og ‘superbusserne’ BRT Vi vælger eltog, mens brinttog triller frem mod europæiske skinner Togproducent kigger forgæves efter brinttog i danske trafikplaner

Uge 34: Skal de transeuropæiske tog på skinner igen? Kattegatforbindelsen er elefanten i rummet for de danske infrastrukturplaner. Letbaner kan noget, som BRT-busser ikke kan. Danmark vælger eltog – andre lande vælger brint.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing og Michael Rothenborg I denne uges Transformator står vi til søs – ud på verdenshavene, hvor containerskibene har travlt som aldrig før. Belæsset med containere i op til ti dæk er de i stadigt større risiko for at tabe deres last i havet – og blot inden for tre måneder i foråret blev der tabt 3.500 containere fordelt på tre hændelser. Containerne indeholder alt fra gødning til støvsugere og mountainbikes, og dermed er det i høj grad et miljøproblem, som kalder på, at containerstakkene sikres bedre end i dag. Ligesom de containere, der holder sig flydende i måneder, udgør en fare for lystbåde. Havet trænger sig på i stadigt voldsommere stormfloder, og vi har udsigt til stigende temperaturer og dermed vandstand, lyder det i en ny klimavurdering fra IPCC. Det kalder på en opdatering af de danske planer for klimasikring af kysterne, for her er meget overladt til de enkelte kommuner – og der er mange hensyn at afveje lokalt. Links Nogle artikler er muligvis ikke online endnu eller kræver abonnement Fragtskibe lastet til randen taber containere i tusindvis Skibene bliver større – men sikring af containere er ikke fulgt med VIDEO: Usædvanligt fænomen i kæmpeskibe skaber problemer Nye klimavurderinger gør dansk kystsikring til en hastesag Facebook’s attempt to ban academics runs into trouble

Uge 33: Tabte containere truer havmiljø og lystsejlere. Ny klimavurdering: Det haster med at sikre danske kyster mod havstigninger.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing I denne uges Transformator skal se på, hvordan det ser ud med at få reddet menneskeheden fra udryddelse – og denne gang er det ikke klimakatastrofer, vi taler om, i hvert fald ikke i første omgang. Nej det er truslen fra asteroider, som USA tager så alvorligt, at Nasa er blevet pålagt at imødegå den. For at øve sig i det sender Nasa derfor om fem måneder rumfartøjet DART sendt af sted mod asteroiden Didymos, der er 160 meter i diameter, for at forsøge at skubbe den ellers for Jorden uskadelige sten ud af kurs. Godt nok er der ‘kun’ 0,1 procents sandsynlighed om året for, at en større asteroide, med kraft nok til at ødelægge en større by, vil ramme Jorden. Men tallene er behæftet med en del usikkerhed, og Nasa vurderer, at to tredjedel af de større asteroider over 140 meter i nærheden af Jorden stadig mangler at blive fundet. Links Artiklerne lægges online i løbet af uge 26, og for at læse dem skal du have abonnement på Ingeniøren Sådan gik det da en fiktiv asteroide havde kurs mod jorden Vi har godt styr på de største asteroider - men ikke »by-dræberne« Snart ved vi om asteroider truer Jorden: Rumfartøj med infrarøde øjne sendes op Nasas nye rumfartøj skal skubbe kæmpe asteroide ud af kurs Gigantisk komet har kurs direkte mod vores Solsystem

Uge 25: Er vi klar til at redde Jorden fra asteroider? Om fem måneder vil Nasa øve sig i det, når rumsonden DART sendes af sted for at skubbe en sten på 160 meter i diameter ud af kurs.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Andreas Lindqvist og Mads Lorenzen I denne uges Transformator runder vi først de ni nye kunstige øer ved Avedøre Holme, som kan materialisere sig hurtigere, end det hidtil har været på tale. Regeringen har meldt ud, at projekt Holmene skal undersøges så grundigt, at der allerede til næste sommer kan stemmes om en projekteringslov. Og Hvidovre Kommune tror på en anlægslov inden for et par år. Men øerne kommer til at ligge langt fra offentlig transport, så trafikeksperter forudser kaos på motorvejene, når 35.000-40.000 ekstra bilister skal pendle til Holmene. Ransomware er en udspekuleret form for hacking, hvor virksomheder oplever, at deres data ligger låst af en kryptering, og at de skal betale store løsesummer for at få dem frigivet. Det ramte i denne uge 900 hoteller, som mistede ethvert overblik over, hvem der havde booket overnatning og spisning, da booking-platformen Picasso fik sat en digital pistol for panden. Links Artiklerne kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu Regeringen sætter turbo på flere kunstige øer Langt til stationen fra nye øer: BRT-bus skal løse Holmenes pendler-problem Kollektiv transport taber: Eksperter kritiserer kunstigt erhvervs-øhav Dansk hotelbooking betaler stor løsesum til ransomware-banditter: »Det var det første vi gjorde« Digital afpresning driver ramte virksomheder til desperation Demant blev ramt af ransomware: »Jeg mærkede i maven, at det ikke var helt godt« Læs mere om Digital Tech Summit

Uge 24: Nye kunstige øer ved Avedøre vil give bilismen et boost. Virksomheder afpresses af høflige hackere.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Jens Ramskov, videnskabsjournalist, og Andreas Top Adler, præstationsingeniør, Team Danmark Sporten kort: I denne uges Transformator ser vi nærmere på, hvordan teknologi spiller ind på præstationerne i elitesport. Årets EM-fodbold fra Adidas har seks paneler, hvorimod Nike-bolden i den engelske Premier League kun har fire. Og det har stor betydning for boldens aerodynamiske egenskaber, og hvor langt den flyver ved et bestemt spark. Jens Ramskov forklarer, hvorfor EM-bolden kan slingre mere uforudsigeligt end den bold, som landsholdsmålmand Kasper Schmeichel er vant til fra den engelske liga. Også for vores OL-atleter har den teknologiske optimering af sportsudstyret en afgørende betydning for at sikre en toppræstation. Transformator besøger Team Danmarks præstationsingeniør Andreas Top Adler i hans værksted i Idrættens Hus i Brøndby, hvor han bl.a. nørder med at lægge syningerne rigtigt i cykelrytternes trøjer og finde den bedste coating til roernes både. Links Den kritiske hastighed er EM-boldens nøgleparameter Med præstationsingeniøren i værkstedet: De afgørende marginaler i cykelsport koster mange timer Banecykling er en af ingeniørkunstens favoritter ved OL

Uge 23: Ingeniør giver danske OL-atleter et teknologisk skub. Derfor antallet af paneler i årets EM-fodbold så stor betydning for dens aerodynamiske egenskaber.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing og Christian Rantorp I denne uges Transformator kan du først få forklaringen på, hvad det er ved flourforbindelserne i f.eks. det skum, som brandvæsnet har brugt i årtier, som gør dem så effektive til slukning, men så skadelige for vores helbred, når det siver ud fra brandøvelsespladser og skaber forurening. Vi skal også til Mars, hvor Nasas helikopter Ingenuity har skabt begejstring. Den var egentlig bare med som et demonstrationsprojekt for at se, om det kunne lade sig gøre at flyve i planetens tynde atmosfære. Men trods en enkelt episode med styringsproblemer har den overgået alle forventninger. Endelig skal det handle om ladestandere til elbiler, for en meningsmåling, som Ingeniørens PRO-medie MobilityTech har foretaget blandt 2000 repræsentativt udvalgte danskere mellem 18 og 74 år, svarer over halvdelen af respondenterne, at manglen på ladestandere er ‘en stor barriere’ eller ‘meget stor barriere’ for, at de vil købe elbiler. Links Eksperter slår fast: Så farlige er fluorstoffer PFOS fra brandskum er sivet i vandløb og fjorde: Nu jagter myndigheder svar Så godt klarer Ingenuity sig på Mars Undersøgelse: Mangel på ladestandere får potentielle elbilkøbere til at tøve Bæredygtig transport kræver opgør

Uge 22: Mars-helikopteren flyver som en drøm – for det meste. Derfor er flourstoffer fra brandskum så farlige for os. Mangel på ladestandere holder elbilkøbere tilbage.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bjørn Godske Denne uges Transformator handler om elbiler. For vi har talt om det i årevis: NU kommer elbilerne. Og alle der har stået over for et bilkøb har stillet sig spørgsmålet: Er det nu jeg skal skifte fra benzin til strøm? Men statistikken afslører, at langt de fleste har valgt benzinbilen. Men nu ser det endelig ud til, at vi står over for et voldsomt og pludseligt skift i dette valg. Og det er noget, der får store konsekvenser for alt – lige fra måden, bilerne bliver produceret på, til sælgernes fremtidsudsigter, over mekanikernes uddannelse og på hele vores måde at tænke bilejerskab. Som en krølle på halen kan du også høre den lyd, som Volvo har designet til deres kommende ellastbiler, Volvo FH, FM og FMX. Hør dem sidst i podcasten. Links Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu Bilfabrikkerne skal lære af mobilindustrien Om ti år vil markedet for biler være vendt op og ned Pressemeddelelse: Volvo Trucks adds unique sounds to its electric trucks

Uge 21: Om ti år vil bilmarkedet ikke være til at kende. Elbilerne vil gøre det af med de lange rækker af bilforhandlere langs indfaldvejene. Hør, hvordan Volvos ellastbil skal lyde.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Laurids Hovgaard og Simon Freiesleben I denne uges Transformator handler det først om vores husholdningsaffald, som vi efterhånden er ved at lære at sortere i plast, metal, bioaffald osv. osv. Affaldscontainerne hober sig op, men ifølge en ny rapport, som Cowi har udarbejdet for Miljøstyrelsen, kunne det lige så godt betale sig at blande nogle af fraktionerne sammen og lade robotter tage sig af sorteringen bagefter. Den fjerde industrielle revolution har man i de seneste ti år talt meget om i fabrikshallerne rundt om i landet, og begrebet dækker over en sammensmeltning af den digitale og fysiske verden, hvor automation og robotter i høj grad ville overflødiggøre manuel arbejdskraft. Men sådan er det ikke ligefrem gået, og ifølge den amerikanske økonomiske historiker Aaron Benanav er den teknologiske optimisme helt fejlslagen. Hvad er forklaringen, og hvor bliver robotterne af? Links Nogle artikler kræver abonnement eller er muligvis ikke online endnu Teknologioptimismen er helt fejlslagen Ny rapport kan åbne for central eftersortering af plastaffald Central eftersortering deler fagfolk i to lejre Her tager maskinerne skraldet

Uge 20: Hvor mange affaldsspande skal vi have i fremtiden? Den fjerde industrielle revolution er aflyst.

Podcasten sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab, og vi analyserer de svingninger, der på godt og ondt transformerer verden og vores samfund.

hubhopper

Transformator

hubhopper